Nordjysk virksomhed hjælper kunder med tidsregistrering. Her ser de den største udfordring med ny lov
Snart skal alle danske virksomheder give deres ansatte mulighed for at registrere den tid, de bruger på at arbejde. Det skaber én stor udfordring, erfarer nordjysk virksomhed.
De seneste måneder har telefonerne været mere rødglødende end normalt hos den nordjyske virksomhed TimePlan Software.
De sælger softwareløsninger til blandt andet vagtplanlægning og tidsregistrering.
Flere af deres kunder vil nu vide, hvilke konsekvenser den nye lov om tidsregistrering medfører, når den træder i kraft den 1. juli 2024.
”Mange er frustrerede og forstår ikke, hvordan det fungerer i praksis. Det gælder særligt for de funktionæransatte, som ofte ikke har en fast vagtplan, men arbejder i stedet mere fleksibelt – og hvordan registrerer man så?” siger Lilian Jensen, som er CSO hos TimePlan Software.
Hun forstår dem godt.
Ifølge CSO’en er den nye lovgivning nemlig ikke skåret ud i pap. Faktisk langt fra.
”Det er også svært for os at rådgive i, fordi det er så nyt, og en stor del af loven stadig er op til fortolkning. For eksempel i forhold til, hvem der egentlig skal fritages. Så vi søger også information ude fra for at sikre den rigtige rådgivning, men også der tolker folk loven forskelligt,” siger Lilian Jensen.
”Så det er et spørgsmål om at finde den eller de løsninger, der passer til den enkelte virksomhed, og ikke om at lave en fortolkning af loven, som passer til alle virksomheder.”
Tirsdag den 23. januar 2024 vedtog Folketinget en ny lov om tidsregistrering, som træder i kraft den 1. juli 2024.
Det betyder, at alle danske arbejdsgivere pålægges at indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkel medarbejder.
Ifølge lovforslaget er der metodefrihed i forhold til, hvordan den enkelte arbejdsgiver vælger at indrette arbejdstidsregistreringssystemet, så længe systemet er objektivt, pålideligt og tilgængeligt – og således er egnet til at sikre overholdelse af reglerne i arbejdstidslovgivningen. Tidsregistreringen kan derfor både foregå via elektroniske systemer eller ved fysiske timesedler, så længe systemet lever op til kravene i loven.
Det er et krav efter loven, at registreringen er tilgængelig for den enkelte medarbejder under ansættelsen. Herudover skal arbejdsgiveren opbevare oplysninger i fem år efter udløbet af den periode, der udgør grundlaget for beregningen af medarbejderens gennemsnitlige ugentlig arbejdstid (48-timers reglen).
Lovændringen er en konsekvens af EU-domstolens dom af 14. maj 2019.
Kilde: Dansk Erhverv
Selvom loven ikke er helt nem at kode, er det dog ikke her, Lilian Jensen ser den største udfordring.
”Vi kommer ikke uden om, at vi er vanemennesker. Og hos mange kræver tidsregistrering en hel kulturændring – især hvis de i forvejen har svært ved at forstå hvorfor, de skal gøre det, som mange jo har,” siger hun.
Det erfarer konsulenterne hos TimePlan Software, hver gang de implementerer nye kunder, som aldrig før har tidsregistreret.
”Så føler medarbejderne, at der er mistillid til dem. Men så forklarer vi, at det jo i princippet er ligegyldigt, hvornår de arbejder, for det kommer ikke lederen ved, hvis man har frihed under ansvar. Du skal tidsregistrere for at sikre din overenskomst bliver overholdt, og at du får løn for de timer, du faktisk arbejder,” forklarer Lilian Jensen.
Det nye krav om tidsregistrering er ikke noget, der kommer til at revolutionere alle virksomheder. Flere konsulenthuse og virksomheder med driftspersonale gør det allerede i høj grad.
Blandt andet ved blot at stemple ind i et online system, når de starter en opgave, og stemple ud, når de er færdige.
Det samme gælder hos medarbejderne i TimePlan Software.
Her er det kun enkelte medarbejdere, der ikke registrerer deres timer og hvad de bruges på. Ellers er det obligatorisk for alle andre.
”Hos os har de, der møder ind hver dag, en chip, som de læser nede ved vores personaleindgang. Den fortæller, hvornår du møder ind, og hvornår du går igen. Når jeg så for eksempel er ude af huset, har jeg en app, hvor jeg kan skrive ind, når jeg begynder på en opgave, og hvornår jeg slutter en opgave.”
”På den måde kan vi følge op på, hvilke opgaver der er i gang eller løst, og der er dokumentation for, hvornår vi er koblet op til kundernes persondata, som vi bruger i de forskellige opgaver. Samtidig kan vi bedre sikre, at alle arbejdstidsregler bliver overholdt,” fortæller Lilian Jensen.
Kravet om tidsregistrering træder i kraft den 1. juli 2024 og gælder alle virksomheder.
