Fremtid

Har du en fremviser gemt i maven? Den digitale ejendomsmægler Estaldo skaber helt ny jobkategori

Estaldo, Danmarks eneste digitale ejendomsmægler, er klar med et nyt tiltag: Et tiltag, der skal gøre det nemmere at sælge sin bolig og ikke mindst skabe nye jobs hos en overset gruppe i ejendomsmæglerbranchen.

Foto: Martin Damgård Foto: Martin Damgård

Det var en kold aften i januar, da Estaldo blev et alment kendt navn i de danske hjem. På DR1 i den bedste sendetid rullede det kendte program Løvens Hule over skærmen. Og netop her kunne man møde Jakob Neua Nørgaard og hans partner Ann Rosenskjold for første gang, da de med deres iværksætter-pitch sikrede virksomheden en investering på 2.750.000 millioner kroner.

Som Danmarks eneste 100 procent digitale ejendomsmægler har de indtil nu kørt med et simpelt koncept: Fremvis din bolig selv, og lad Estaldo klare resten.

Hos den digitale ejendomsmægler er de dog blevet opmærksomme på, at det ikke er alle, den oprindelige forretningsmodel rammer. De har derfor taget sagen i egen hånd og udvidet konceptet.

Nu kan du, som sælger, slippe for selv at vise din bolig frem og få Estaldo til denne del også.

På den måde kan vi hyre kompetente folk ind på freelance-basis og spare sælgerne for de store omkostninger
Jakob Neua Nørgaard, Medstifter og direktør, Estaldo

Det er et brud med Estaldos 100 procent digitale strategi, men det er det værd, lyder det fra medstifter og direktør Jakob Neua Nørgaard:

”Der er nogle mennesker, der ikke har lyst eller tid til at fremvise deres bolig selv. Derfor har vi tænkt, om vi kan gentænke den måde, man viser boliger på.”

Og netop ud fra den tanke, kom de på en ny idé: hyr folk ind som fremvisere på freelance-basis.

Hvorfor betale dyre domme for at have ejendomsmæglere siddende og vente på at skulle fremvise, når det i virkeligheden bare handler om at få én ud, der kan åbne døren, fortæller direktøren.

”Vi tænkte, at der må da være nogen derude, der har tid og lyst til at vise en bolig frem en gang imellem. Eksempelvis en pensioneret ejendomsmægler eller en senior, der ikke er helt klar til at lægge arbejdet fast på hylden. På den måde kan vi hyre kompetente folk ind på freelance-basis og spare sælgerne for de store omkostninger,” lyder det fra Jakob Neua Nørgaard.

En ny jobkategori

Det nye tiltag skaber nye muligheder på jobmarkedet.

Tanken med at hyre freelance-fremvisere ind er, at alle kan være med. Det kræver blot tid og lyst, hvis der fremover skal stå 'fremviser' på CV´et:

”Vi tænkte: der må da være nogen derude, der har tid og lyst til at vise en bolig frem en gang imellem. Eksempelvis en pensioneret ejendomsmægler eller en senior, der ikke er helt klar til at lægge arbejdet fast på hylden. På den måde kan vi hyre kompetente folk ind på freelance-basis og spare sælgerne for de store omkostninger,” siger Jakob Neua Nørgaard om det nye tiltag.

Tanken bag nye jobkategori som 'freelance-fremviser' er, at det ikke handler om at være verdens bedste sælger eller kende boligen ind og ud.

Det handler i højere grad om at have lyst til at tage imod potentielle købere og vise rundt i boligerne - så dem, der ikke har lyst til at vise egen bolig frem, kan slippe.'

Der er intet krav om erfaring eller uddannelse, og der vil altid være tilkoblet en uddannet ejendomsmægler til alle salg, som fremviseren har kontakt med.

Han tilføjer, at det ikke bliver på kompromis af kvaliteten:

"Alle spørgsmål på fremvisningen sendes selvfølgelig til den ansvarlige ejendomsmægler, så man altid er sikker på at få et ordentligt svar.”

Mangler fremvisere

Efter et pilotprojekt i København, er det nye koncept køreklart. Der mangler dog bare én ting: flere fremvisere.

Budskabet fra Estaldo-medstifteren er derfor klart: Har du en fremviser i gemt i maven, så tøv ikke med at tage kontakt.

”Vi mangler stadig freelance-fremvisere. Det er selvfølgelig en stor fordel med erfaring og lokalkendskab. Vi udelukker dog ikke nogen grupper, og man skal bare være klar på at åbne døren og vise boligerne frem. Vi skal nok sørge for et godt kursus, hvis man ikke har prøvet det før,” siger Jakob Neua Nørgaard.

Så hvis du går med en fremviser i maven, eller ikke helt er klar til at lægge arbejdslivet på hylden, kan det være, at den nye jobkategori er noget for dig.