Store millionoverskud: Her er de seneste regnskaber fra Nordjylland
Hver uge giver Vigeur dig et overblik over regnskaberne fra de nordjyske virksomheder.
Restaurant serverer endnu et overskud
Volpi A/S, der er selskabet bag restauranten San Giovanni i hjertet i Aalborg, kan fremvise endnu et overskud.
Virksomheden har således et overskud på 922.000 kroner.
I forrige regnskab leverede restauranten et overskud på 563.000 kroner.
Restauranten bliver drevet af familien Volpi, der tæller Benthe Volpi og hendes søn Mikele og sønnens hustru Jeanette.
Virksomheden har en egenkapital på 6,9 millioner kroner.
Der er millioner i at forhindre eksamenssnyd
Examcookie ApS øger bundlinjen og leverer et overskud på 2,1 millioner kroner.
I seneste regnskab lød overskuddet på 464.000 kroner.
Virksomheden har udviklet software, der skal forhindre studerende i at snyde til skriftlige eksaminer.
Software overvåger de studerendes computer under prøven.
Egenkapitalen lyder på 2,2 millioner kroner.
Sportsflagskib leverer overskud for 14. år i træk
Aalborg Håndbold A/S leverer endnu engang et overskud.
I regnskabet for 2023/2024 leverer håndboldflagskibet et overskud på 850.000 kroner efter skat.
I forrige regnskab leverede virksomheden et overskud på 1,3 millioner kroner.
Det er 14. år i træk, at håndboldklubben kommer ud af regnskabsperioden med et positivt resultat.
Regnskabet kommer efter en succesfuld sæson, hvor klubben blev dansk mester for syvende gang og nåede finalen i Champions League.
Klubben egenkapital lyder på 8,7 millioner kroner.
KMD-virksomhed tjener millioner
UVdata A/S har et overskud på 23,4 millioner kroner.
Virksomheden leverer administrative systemer til børne- og ungeområder på kommunalområdet. UVdata har samtlige af landets kommuner som kunder.
I forrige regnskab leverede virksomheden et overskud på 22,5 millioner kroner.
I 2016 blev UVdata opkøbt af it-virksomheden KMD.
UVdata A/S har en egenkapital på 186,5 millioner kroner.
Tømrer bygger videre på overskuddet
TL Byg A/S kan fremvise et overskud på 14,4 millioner kroner.
Virksomheden varetager byggeprojekter.
I forrige regnskab lød overskuddet på 10,3 millioner kroner.
TL Byg har 141 ansatte og er hjemmehørende i City Syd ved Aalborg.
Egenkapitalen lyder på 55,5 millioner kroner.
Hjemmehjælp vasker underskud væk
Blæksprutten ApS fremviser et overskud på 2,6 millioner kroner.
I forrige regnskab indkasserede virksomheden et underskud på 6,2 millioner kroner.
Blæksprutten ApS driver privat hjemmehjælp og er hjemmehørende i Hjørring.
Virksomheden har en negativ egenkapital på 3,1 millioner kroner.
Overskud hænger på gardinstangen
Dahls Gardiner ApS kan endnu engang fremvise et overskud.
Gardin-sælgeren har vekslet et overskud på 854.000 kroner i forrige regnskab til et overskud på 1,1 millioner kroner i år.
Virksomheden har fem ansatte og holder til i Skalborg ved Aalborg.
Mors-virksomhed har igen et tocifret millionoverskud
Ledelsen hos Kunststof-Kemi. Skandinavia A/S kan igen sætte underskrift på et regnskab, der viser en bundlinje med et tocifret millionbeløb.
Virksomheden leverer et overskud på 41,5 millioner kroner. Året forinden lød overskuddet på 44,1 millioner kroner.
Vi skal tilbage til 2013 for at finde et overskud efter skat på under 40 millioner kroner. Dengang lød overskuddet på 36,2 millioner kroner.
Virksomheden producerer farvekoncentrater til plastindustrien.
I regnskabsperioden omsatte virksomheden for 523 millioner kroner.
Egenkapitalen lyder på 542,7 millioner kroner.
Underskud til tidsregistrering
Apacta A/S må endnu en gang indkassere et underskud.
Det netop offentliggjorte regnskab viser et underskud på 506.000 kroner.
Det er sjette regnskab i træk, at virksomheden har røde tal på bundlinjen.
Apacta udvikler software til tidsregistrering primært henvendt til håndværkerbranchen.
Virksomheden har en egenkapital på 2,7 millioner kroner.
Fragtvirksomhed leverer endnu et millionregnskab
Homerunner ApS har et overskud på 5,1 millioner kroner.
Dermed bygger fragtvirksomheden videre på sit overskud på 2,9 millioner kroner fra seneste regnskabsperiode.
Virksomheden, der er en udspringer fra Coolshop, er i regnskabsperioden flytter fra Nørresundby til Aalborg.
I de nye kontorer i Aalborg har virksomheden 43 ansatte.
Mad til hunde og katte i millionklassen
Mush Denmark ApS kan endnu en gang offentliggøre et regnskab med et millionoverskud på bunden.
Virksomheden har et overskud på 1,5 millioner kroner.
Det er fjerde regnskab i træk, at virksomheden har et overskud på over en million kroner.
Mush sælger hunde- og kattefoder.
Morsø-virksomhed mangedobler overskuddet
Ksm Bioenergy A/S leverer et overskud på 930.000 kroner i det netop afsluttet regnskab.
I forrige regnskab kunne virksomheden remvise et overskud på 112.000 kroner.
Virksomheden producerer fyringsanlæg til private og erhverv.
Morsø-virksomheden har en egenkapital på 4,2 millioner kroner.
Fabriksejer kan endnu engang sætte underskift på millionoverskud
Cm Holding Hjallerup ApS har et overskud på 20,6 millioner kroner.
Virksomheden fungerer som holdingselskab for stålvirksomheden Hosta Industries, der hører til i Hjallerup.
Stålvirksomheden har - ligesom holdingselskabet - også offentliggjort regnskab i denne uge.
Her endte det med et overskud på 20,2 millioner kroner efter skat.
I spidsen står Christian Mosevang, der ejer både stålvirksomheden og holdingselskabet.
Holdingselskabet har en egenkapital på 102,9 millioner kroner.
Betonproducent cementerer overskuddet
Betonværket Brønderslev A/S kan endnu en gang juble over et overskud.
Betonproducenten leverer en bundlinje på 6,4 millioner kroner efter skat.
I forrige regnskab lød overskuddet på fem millioner kroner.
Betonværket Brønderslev A/S er et datterselskab til Skagen Cementstøberi A/S.
Selskabet har en egenkapital på 79,6 millioner kroner.
Fiskevirksomheden får millioner i nettet
Sea Delight Denmark A/S, der sælger fisk og skaldyr engros, leverer et overskud på 3,4 millioner kroner.
Dermed må smilerynkerne være ekstra tydelige i forhold til sidste år, hvor overskuddet lød på 340.000 kroner.
Virksomheden holder til i Hirtshals og har to ansatte.
Familievirksomhed vender røde tal til overskud
K. V. Stampe & Sønner A/S, der producerer og sælger skind og pelse, har vendt et underskud på 701.000 kroner i forrige regnskab til et overskud på 705.000.
Virksomheden blev grundlagt i 1946 af Karl Viggo Stampe. I dag drives virksomheden af børnebørnene Michael, Mike og Malene Stampe sammen med deres kusine Anne Marie Stampe.
Det er første gang siden 2021, at virksomheden leverer et overskud. Dengang lød bundlinjen på 29.000 kroner.
Egenkapitalen lyder på 20,3 millioner kroner.
Vikarbureau mindsker millionoverskud
Power People Himmerland ApS leverer et overskud på 1,6 millioner kroner.
Selskabet er den aalborgensiske afdeling af vikarbureauet Power People, udover Aalborg har kontorer i Frederikshavn, Rødovre, Aarhus, Kalundborg og Roskilde.
I forrige regnskab havde selskabet et overskud på 2,3 millioner kroner.
Lakerer maler overskud rødt
Ml Industries A/S leverer et underskud på 672.000 kroner.
Virksomheden beskæftiger sig med pulverlakering og metalforarbejdning.
Dermed maler virksomheden sidste regnskabs overskud på 243.000 kroner rødt.
ML Industries A/S er hjemmehørende i Bindslev ved Tversted og har 13 ansatte.
Reklamebureau reklamerer sig til endnu et millionoverskud
Clienti A/S kan endnu engang sætte underskrift på et millionoverskud.
Reklame- og marketingbureauet kan fremvise et overskud på 2,4 millioner kroner.
Det er fjerde år i træk virksomheden leverer et overskud på over en million kroner.
Egenkapitalen lyder på 7,4 millioner kroner.
Maskinfabrik fordobler overskuddet
Km Vandskæring ApS leverer en bundlinje, der er dobbelt så stor som forrige regnskab.
Virksomheden, der specialiserer sig i at laserskære pladeprodukter, kommer ud af regnskabsperioden med et overskud på 1,7 millioner kroner.
I forrige regnskab havde laserskæren et overskud på 810.00 kroner.
Nørresundby-virksomheden har 39 ansatte og en egenkapital på 5,3 millioner kroner.
Tandlæger med stort millionoverskud
Tandlægerne Nord-Smil.dk Aalborg I/S, der driver tandlæge i det centrale Aalborg, kan fremvise et overskud på 6,6 millioner kroner.
Dermed udbygger det regnskabet fra sidste år, der endte med et overskud på 2,4 millioner kroner.
Nord-Smil har afdelinger i hele landet.
Aalborg-afdelingen har en egenkapital på 9,9 millioner kroner.
Elektriker sætter endnu en gang strøm til millionoverskud
Dalbak EL-SERVICE ApS leverer et overskud på 1,1 millioner.
I forrige regnskab kunne virksomheden fremvise et overskud på 1,8 millioner kroner.
Elektriker- og el-installationsvirksomheden holder til i Tårs og har 17 ansatte.
Byggefirma leverer endelig sorte tal
Efter flere år med røde tal kan Højrimmen Byg ApS endelig fremvise et positivt resultat.
Virksomheden leverer et overskud på 3,8 millioner kroner.
Siden 2020, hvor Højrimmen Byg ApS blev grundlagt, har virksomheden leveret et samlet underskud på 3,7 millioner efter skat.
Nu er der dog endelig overskud.
Det smitter også af på egenkapitalen, der er gået fra -3,7 millioner kroner til en positiv egenkappital på 187.000 kroner.
Bilforhandler skovler millioner ind
Bilforhandleren BRDR. Hosbond A/S kan fremvise et overskud på 5,6 millioner kroner.
Det er et lille fald fra seneste regnskabs overskud på otte millioner kroner efter skat.
Virksomheden er Nordjyllands største forhandler af Ford.
På de fire nordjyske afdelinger arbejder 134 medarbejdere.
Udover et flot resultat i bilforretningen kan ejer og direktør Mogens Hosbond også juble over sin ejendomsinvesteringer.
Mogens Hosbond Ejendomme ApS leverer således et overskud på 5,6 millioner kroner over skat.
Efter overskuddet lander egenkapitalen på ejendomsforretningen på 59,4 millioner kroner.
Sporingsvirksomhed finder endnu en gang et overskud
Thy Lækagesporing ApS har et overskud på 1,5 millioner kroner.
Det er syvende år i træk, virksomheden kan fremvise et millionoverskud.
Sporingsvirksomheden specialiserer sig blandt andet i lækagesporing og termografering af rørsystemer.
Thy-virksomheden har en egenkapital på tre millioner kroner.
Maskinfabrik kommer ud med underskud
Dansk Maskinindustri A/S må indkassere et millionunderskud, da de er kommet ud af regnskabet med et underskud på 1,5 millioner kroner.
En stor del af underskuddet kan tilskrives et utilfredsstillende 3. kvartal i 2023, fremgår det af ledelsesberetningen.
Virksomheden, der går under forkortelsen DKMi, er hjemmehørende i Nørresundby.
Aalborg-restaurant med endnu et millionoverskud
Aktuel Aalborg ApS kan fremvise et overskud på 1,3 millioner kroner.
Virksomheden driver restaurant af samme navn i det centrale Aalborg.
Det er tredje år i træk, at restauranten serverer et overskud i millionklassen.
Egenkapitalen lyder på 3,3 millioner kroner.
Endnu et overskud til elektriker
Arden EL-SERVICE A/S har afsluttet regnskabet med et overskud på 563.000 kroner.
Det er et fald fra sidste års overskud på 1,5 millioner kroner.
Virksomheden har 27 ansatte.
Hotel med overskud
Hotel Phønix Hjørring ApS leverer et overskud på 530.000 kroner.
Dermed ser det ud til, at hoteller har fundet opskriften på overskudsgivende hoteldrift i Hjørring.
I forrige regnskab lød overskuddet på 505.000 kroner.
De foregående år endte henholdsvis med et overskud på 145.000 kroner og et underskud på 41.000 kroner.
Hotellet har 16 ansatte.
Søsterselskaber leverer millioner til holdingselskabet
Hbc Group ApS kan fremvise et overskud på 4,3 millioner kroner.
Selskabet fungerer som holdingselskab for en række virksomheder.
Blandt andre Hbc Systems A/S, der producerer værktøj til reparation af biler.
Virksomheden levererede et overskud på 800.000 kroner i det netop afsluttet regnskabsår.
Herudover bidrager et andet datterselskab til overskuddet. Wheel Restore Company ApS har et overskud på 1,7 millioner kroner.
Virksomheden har fokus på at producerer reparationsmaskiner.
Alle virksomhederne er hjemmehørende i Støvring.
Oplysningerne til denne artikel stammer fra CVR-registret.
Artiklen har til formål at give et overblik over de regnskaber fra nordjyske virksomheder, der er blevet offentliggjort fra 30. september til 10. oktober 2024.
Millionoverskud til kompressorvirksomhed
Flairmo ApS, der blandt andet er leverandør af kompressorer og vakumpumper, har et overskud på 2,8 millioner kroner.
I forrige regnskab havde virksomheden et overskud på 3,2 millioner kroner.
Virksomheden er hjemmehørende i Aalborg og har 16 ansatte.
Gulv-producent halverer overskuddet
Scandiwood A/S International, der producerer trægulve, leverer et overskud på 1,8 millioner kroner.
I forrige regnskab havde virksomheden et overskud på 3,6 millioner kroner.
Virksomheden eksporterer alle varer til udlandet, fremgår det af regnskabet.
Gulvproducenten hører til i Hjørring og har tre ansatte.
Egenkapitalen lyder på 8,4 millioner kroner.
Tømrer fra Thy leverer overskud
Thy Mesterbyg ApS har et overskud på 709.000 kroner.
I forrige regnskab lød overskuddet på 1,4 millioner kroner.
Tømrer- og snedkervirksomheden blev grundlagt i 1974 og har i dag 18 ansatte.
Underleverandør har overskud
Reservedelsfabrikken A/S kan fremvise et overskud på 1,5 millioner kroner.
I forrige regnskab lød overskuddet på 3,4 millioner kroner.
Virksomheden er underleverandør til metalindustrien og er hjemmehørende i Hjallerup.
Egenkapitalen lyder på 20,7 millioner kroner.
Bager har opskriften til overskud
Det Lune Brød - Hobro ApS, der driver bageri i Hobro, har et overskud på 521.000 kroner.
Det er fjerde år i streg, at bageriet udbygger sit overskud i forhold til året forinden.
I forrige regnskab lød overskuddet på 358.000 kroner.
Egenkapitalen lyder på 906.000 kroner.
Twin Heat tænder op for overskuddet
Virksomheden Twin Heat A/S leverer et overskud på 1,3 millioner kroner.
Virksomheden sælger biobrændselsanlæg.
På kontoret i Gedsted sydvest for Aars er der 15 ansatte.
Egenkapitalen lyder på 5,1 millioner kroner.
Maskinfabrik med overskud
Fransgård Maskinfabrik A/S har et overskud på 913.000 kroner.
Dermed kan fabrikken ikke følge op på det seneste regnskab, der endte med et overskud på 1,5 millioner kroner efter skat.
Fransgård leverer og producerer blandt andet maskiner til markarbejde og skovdrift.
Fabrikken ligger i Farsø og har 37 ansatte.