Generelt er de danske arbejdsgivere blevet mere rummelige, hvis vi sammenligner med tidligere år. Det viser resultaterne fra Incitas nye arbejdsgiveranalyse.

Arbejdsgiverne i 2023 er blandt andet blevet mere tolerante overfor jobansøgere med hørehandicap og psykiatriske diagnoser.

I år svarer 12,5 procent af arbejdsgiverne, at de vil afvise en jobansøger med autisme inden jobsamtale. Sidste år afviste 17,5 procent af arbejdsgiverne denne målgruppe.

Det samme mønster ses for kandidater med en psykiatrisk diagnose som for eksempel bipolar, hvor 21,7 procent af arbejdsgiverne i 2023 afviser målgruppen mod næste 30 procent sidste år. Det skriver Incita i en pressemeddelelse.

”Resultatet vidner om, at rummeligheden på arbejdsmarkedet er blevet større siden sidste måling. Og det er formentlig forstærket af den højkonjunktur, vi befinder os i, fordi der er mangel på arbejdskraft.”

”Det gør, at arbejdsgiveren måske ser lidt bredere på personer, som de kan rekruttere – og måske også personer, som har forskellige typer af udfordringer,” siger Thomas Bredgaard, som er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, og fortsætter:

”Og så kan vi håbe, at når flere personer med handicap og andre udfordringer får en chance på arbejdsmarkedet, så medfører det, at arbejdsgiveren får gode erfaringer og bliver tilbøjelige til at ansætte flere, end de har gjort fremover. Vi ved også fra tidligere forskning, at når man først får erfaringer med at ansætte udsatte grupper, så er man mere tilbøjelig til at ansætte flere.”

Resultaterne fra arbejdsgiveranalysen vidner dog også om en anden side af historien. Nemlig diskrimination.

”Den anden del af historien er, at der er nogle grupper, som arbejdsgiveren ikke betragter som god arbejdskraft, og som de ikke engang er villige til at tage ind i virksomhedspraktik.

Det handler jo ikke, om man vil ansætte vedkommende – men blot etablere dem i virksomhedspraktik, som er en ordning, hvor man får støtte fra kommunen, så man betaler ikke engang løn for dem.”

”Det er lidt vildt, at der er nogle grupper, hvor så stor en del af arbejdsgiverne siger, at de ikke engang er villige til at tage dem ind i virksomhedspraktik,” siger Thomas Bredgaard og tilføjer:

”Det er jo omkostningsfrit. Når virksomhedspraktikken udløber, er man jo ikke forpligtet til at ansætte. Og for det meste bliver personer i virksomhedspraktik heller ikke ansat efterfølgende.”

Hvad medfører det, når virksomheder fravælger disse grupper?

”Problemet er jo grundlæggende, at man skærer alle over én kam. Så man ser ikke på den individuelle person og forsøger at tilpasse jobbet til vedkommende. Men man frasorterer ud fra deres kendetegn, og det er jo faktisk diskrimination; at man på forhånd siger, at man ikke kan ansætte en blind, en døv eller en, der har problemer med hygiejnen.”

”I den situation, vi er i nu, er det nødvendigt, at man kigger bredere på medarbejderne, hvis man skal kunne tiltrække arbejdskraft – og også at virksomhederne påtager sig et socialt ansvar.

Det gør de jo også generelt set, men jeg synes faktisk, at hvis de her tal står til troende, så er det lidt skræmmende, at man ikke engang er villig til at tilbyde en virksomhedspraktik til de grupper her.”

Hvilke fordele går virksomhederne glip af, når de fravælger personer med disse forhold?