Stinas store ønske kom med på side 9: “Det giver håb for lærere, sygeplejersker, elektrikere og andre, vi har for få af”
Forleden præsenterede regeringen og flere andre partier en reform af universitetsuddannelserne. Og mens uddannelser og organisationer havde travlt med at kommentere på den præcise aftale, glædede DEA-direktør Stina Vrang Elias sig over noget helt andet.
Stina Vrang Elias skrev sidste år et tweet, som nu har fået direkte indflydelse på den reform af universitetsuddannelserne, som regeringen og flere andre partier indgik forleden.
Stina Vrang Elias har gennem længere tid ærgret sig over en - i hendes øjne - kortsigtet måde, hvorpå uddannelsessystemet fungerer.
“Som uddannelsessystemet er skruet sammen lige nu, fungerer det på markedsvilkår. Det er survival of the fittest, og det er utrolig kortsigtet,” siger Stina Vrang Elias, der er direktør i Tænketanken Dea.
Det sker samtidig med, at der er katastrofal mangel på arbejdskraft inden for stort set alle brancher - både på det private og offentlige arbejdsmarked. I de kommende år vil det kun blive værre.
Uddannelsesinstitutionerne står i kø for at bejle til de unge. Universiteterne vil have flere unge til at vælge uddannelser som ingeniør, IT og science. Professionshøjskolerne ønsker flere unge til at søge ind på pædagog-, lærer- og sygeplejerskeuddannelsen. Erhvervsuddannelserne søger unge, der vil være tømrere eller elektrikere - ikke mindst i forbindelse med den grønne omstilling.
Vi risikerer at bruge tid, kræfter og energi på noget, som ikke i sidste ende skaber værdi - hverken for de studerende eller samfundet
“Der er jo kun de unge, som der er. Det betyder, at uddannelsesinstitutionerne kæmper om den samme pulje af studerende – men det er hverken i samfundets eller de unges interesse, at det er konkurrence mellem institutionerne, som skal afgøre, hvilke kompetencer, som vi har adgang til. Vi risikerer at bruge tid, kræfter og energi på noget, som ikke i sidste ende skaber værdi - hverken for de studerende eller samfundet,” siger Stina Vrang Elias.
Sandheden er jo bare, at vi kommer til at mangle arbejdskraft inden for ALT, og derfor er vi nødt til at gøre noget radikalt anderledes
Derfor har hun gennem længere tid efterlyst en helhedsplan for hele uddannelsessystemet.
“Da vi kiggede på tallene for optaget til de videregående uddannelser sidste sommer, blev det for alvor klart for mig, at noget er nødt til at ske,” siger Stina Vrang Elias.
Hun iagttog, hvordan folk omkring hende skrev, at de var fortvivlede over manglende ansøgninger til it-universitet, til læreruddannelsen, ja til snart sagt alle uddannelser.
“Sandheden er jo bare, at vi kommer til at mangle arbejdskraft inden for ALT, og derfor er vi nødt til at gøre noget radikalt anderledes,” siger Stina Vrang Elias.
Derfor sendte hun i efteråret et opråb ud på Twitter. Og det blev fanget af andre.
Sammen med mere end 40 organisationer - fagforeninger, erhvervsorganisationer, arbejdsgivere, arbejdstagere og uddannelsesinstitutioner - har Tænketanken DEA siden efteråret arbejdet for et nationalt kompetenceråd. Et råd, som kan sikre et solidt grundlag til at vurdere fremtidens kompetencebehov.
I mange år er det blevet stadig mere prestigefyldt at læse på universitet, mens man har talt nedsættende om eksempelvis erhvervsuddannelserne
“Rådet skal levere uafhængige analyser, som skal sikre, at det ikke kun er de organisationer, der råber højst, som former fremtidens uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik,” siger Stina Vrang Elias.
Før jul var opbakningen så stor, at de mange interessenter sendte en fælles appel til de medlemmer af Folketinget, der netop var valgt. “Nedsæt et kompetenceråd”, lød anmodningen.
Ifølge Stina Vrang Elias skal man se på, hvad unge mennesker rent faktisk ønsker - og man skal blive bedre til at kommunikere til unge. For hvem gider uddanne sig til noget, bare fordi der er mangel på arbejdskraft. Og hvem har lyst til at tage en af de uddannelser, der ligger nederst i uddannelseshierarkiet, spørger Stina Vrang Elias.
“I mange år er det blevet stadig mere prestigefyldt at læse på universitet, mens man har talt nedsættende om eksempelvis erhvervsuddannelserne,” siger Stina Vrang Elias.
Tænketanken DEA producerer viden, debat og netværk om tidlige indsatser for 0-6-årige, ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser samt forskning og innovation.
DEA er en non-profit og politisk uafhængig tænketank, som blev lanceret 5. maj 2010. Bag DEA står foreningen DSEB (tidl. FUHU), der de sidste 130 år har arbejdet for at styrke adgangen til bedre uddannelse og forskning for danske virksomheder.
Samtidig er mange unge bange for at vælge for snævert, hvilket ikke ubetinget er en fordel for mere konkrete uddannelser til lærer, pædagog og sygeplejerske.
“Derfor er det vigtigt at lægge nogle større perspektiver ind i uddannelserne. For selv om du uddanner dig til sygeplejerske, er det jo ikke sikkert, at du skal arbejde på et hospital resten af dit arbejdsliv,” siger Stina Vrang Elias og tilføjer:
“Vi skal tale mere om, at unge skal være længere på arbejdsmarkedet, og at det derfor bliver helt naturligt at uddanne sig undervejs i livet. Og måske endda helt skifte spor.”
Der er brug for politiske prioriteringer, hvor politikerne træffer nogle langsigtede valg
Hertil mangler en overordnet strategi, mener hun. Hun peger på tre områder, man i første omgang kan sætte ind:
1) Vi skal finde ud af, hvordan vi inden for visse områder kan importere arbejdskraft - eksempelvis elektrikere og IT-specialister
2) Hvordan vi indenfor visse områder kan gøre brug kunstig intelligens, der kan overtage en del af arbejdet og frigøre hænder andre steder
3) Hvordan vi uddanner på en mere langsigtet måde - med politiske beslutninger og ikke efter en markedslogik
“Der er brug for politiske prioriteringer, hvor politikerne træffer nogle langsigtede valg, der kan være med til at rette op på skævhederne,” siger hun.
Netop derfor glædede hun sig ekstra meget, da regeringen og flere partier forleden præsenterede en reform af universitetsuddannelserne.
I aftalen om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark står der:
Side 9 (stk 71) Partierne er i den forbindelse enige om, at der skal tilvejebringes et bedre fagligt grundlag for at kunne vurdere kompetencebehovene på fremtidens arbejdsmarked. Forligspartierne er samtidig enige om, at det – i forlængelse af kandidatudvalget afrapportering og arbejdet med mere langsigtet uddannelsesplanlægning – vil være relevant at nedsætte et nationalt kompetence/aftagerpanel eller lign., som kan give input til og kvalificere arbejdet med at vurdere kompetencebehov på fremtidens arbejdsmarked.
For omme på side 9 står der, at der skal nedsættes et kompetencepanel.
Stina Vrang Elias er ikke i tvivl om, at et kompetencepanel vil give politikerne et bedre grundlag at træffe langsigtede beslutninger ud fra.
“Mit håb er, at kompetencepanelet vil kunne levere ét sammenhængende og uafhængigt overblik over udbud og efterspørgsel på fremtidens kompetencer på arbejdsmarkedet,” siger hun og tilføjer:
“Uafhængige analyser, som skal sikre, at det ikke kun er de organisationer, der råber højst, som former fremtidens uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik. Vi er ikke i mål endnu, men det er et lys i mørket.”
