Smede. Elektrikere. Procesoperatører. Ingeniører. Maskinmestre. VVS’ere.
Der er brug for alle gode kræfter, når der frem mod år 2030 skal opføres flere havvindmøller og solcelleparker og udføres udbygning af fjernvarmenettet og etableres af brintanlæg - alt sammen for at leve op til målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent.
Men politikernes planer om mere grøn infrastruktur risikerer at støde på grund, fordi manglen på arbejdskraft er alvorlig. Rigtig alvorlig. Specielt i Nordjylland.
"Mangel på arbejdskraft kan blive den største udfordring for den grønne omstilling," siger Eva Thornberg og Morten Drivsholm samstemmende.
De er henholdsvis projektleder og forretningsudvikler hos Erhvervshus Nordjylland, der hjælper til at udvikle og skabe fremgang for nordjyske virksomheder.
Langt hen ad vejen bliver der jo tale om prototyper, fordi det er helt nye teknologier
“Allerede i dag er der mangel på arbejdskraft. Det ser vi eksempelvis, når vi skal have udbygget fjernvarmenet og biogasanlæg. Og biogasanlæg er endda en moden teknologi inden for den grønne omstilling - her er både arbejdsgange og materialer velkendte,” siger Morten Drivsholm og tilføjer:
“Vi har fået rimeligt styr på at bygge biogasanlæg. Men forestil dig så, hvordan det bliver, når vi skal til at bygge power-to-x- som eksempelvis metanol-, ammoniak- og pyrolyseanlæg. Langt hen ad vejen bliver der jo tale om prototyper, fordi det er helt nye teknologier.”
Eva Thornberg taler om de mange nye arbejdspladser, det afføder, når opbygningen af grøn infrastruktur for alvor tager fart.
Alene det nordjyske CO2-Visions-projekt er udset til at skabe 5000 nye arbejdspladser, og på landsplan vil antallet af mennesker, der arbejder med den grønne omstilling stige markant.
Læs mere om CO2-Visions-projektet her:
Alle faggrupper skal i spil, og grundlæggende rammer behovet for arbejdskraft meget bredt og repræsentativt. Både akademikere og folk, der er uddannet på professionshøjskolerne. Faglærte og ufaglærte. Smede. Elektrikere. Procesoperatører. Automatikteknikere. Ingeniører. Maskinmestre. VVS’ere. It-kyndige.
Det er vigtigt at fortælle de unge mennesker, at de virkelig kan gøre en forskel her
Opgaven er ikke uløselig - men enorm. Og det haster med at få alle elementer bag den grønne omstilling trukket ned på et niveau, hvor de virker mere jordnære og knap så abstrakte.
“Vi mangler et helt andet narrativ om den grønne omstilling, og det begynder allerede i folkeskolen,” siger Morten Drivsholm og tilføjer:
“Det er vigtigt at fortælle de unge mennesker, at de virkelig kan gøre en forskel her. Det hører også med til historien. Den grønne omstilling er afgørende - og mulighederne er virkeligt spændende.”
Det handler om at appellere til sagens vitale formål
Han husker tilbage på sin egen tid i folkeskolen, som faldt sammen med oliekrisen i 1970’erne med bilfrie søndage og benzinpriser, der stormede i vejret.
“Jeg kan huske, at min lærer talte om, hvordan man kunne arbejde med olieproduktion på en boreplatform - og at det ville kunne hjælpe Danmark. Nu står vi i en ny krise, og man kan sagtens italesætte på samme måde,” siger Morten Drivsholm og tilføjer:
“Det handler om at appellere til sagens vitale formål. Og så handler det om at tale de mange karrieremuligheder i den grønne omstilling op.”
For netop i den grønne omstilling er det muligt at gøre karriere, mener Morten Drivsholm. Og det kan ske på en helt anderledes måde. For karrieren kan sagtens begynde med faglighed - eksempelvis med en håndværksmæssig uddannelse, og på den måde være med til at lægge de første sten til den grønne omstilling.
Teknologierne er så nye, at du ikke kan undervise i dem på skolebænken
Det særlige ved den grønne omstilling er nemlig, at så lidt er “kendt” på forhånd, og derfor har det enkelte menneske stor indflydelse på at udvikle selve teknologierne. Når man har erhvervet grundlæggende erfaringer, kan man derfor spille en stor rolle i at løse de nye udfordringer med at opskalere og koble de nye teknologier sammen.
“Teknologierne er så nye, at du ikke kan undervise i dem på skolebænken. Derfor er det afgørende, at dem, der arbejder med det, bruger deres unikke viden og erfaring til at tage tingene - og dem selv - til næste niveau,” siger Morten Drivsholm.
Man er nødt til at begynde med fagligheden
Han nævner brintanlæg og CO2-fangstanlæg som eksempler på anlæg, der skal bygges første udgaver af.
“Mit håb er, at de unge vil få lyst til at udfordre en antagelse eller vanskelighed, som gør dem selv - og alle andre - klogere,” siger Morten Drivsholm og tilføjer:
“For der er kun dem til at forbedre teknologien. De skal selv designe og udvikle de nye produkter, og man er nødt til at begynde med fagligheden.”
Rift om unges arbejdskraft
Morten Drivsholm og Eva Thornberg er godt klar over, at der er rift om de unges arbejdskraft. Ungdomsårgangene er små, og i mange år har akademiske uddannelser været udråbt som de mest sikre i en globaliseret verden med konkurrence fra mange andre videnssamfund.
Vi skal gøre det meget mere sexet, attraktivt og fantastisk at tage en uddannelse
De senere år har der derfor ikke ligefrem været kø ved porten til erhvervsuddannelserne, og derfor er der også behov for at tale uddannelserne op, mener Eva Thornberg.
“Vi skal gøre det meget mere sexet, attraktivt og fantastisk at tage en uddannelse på Tech College, AMU Nordjylland, EUC Nordvest, EUC Nord og HEG – Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser - og alle de her fantastiske uddannelsesinstitutioner, vi har. De har kapaciteten til at uddanne de unge mennesker, der er så hårdt brug for,” siger Eva Thornberg og tilføjer:
“Vores unge mennesker skal gerne forstå, at de skal med på den her grønne bølge. Du kan godt uddanne dig i et “sort” erhverv - og så være med til at redde kloden alligevel.”
Jobtitler som tømrer, smed eller elektriker stammer fra silotænkning. I den grønne omstilling er vi nødt til at tænke mere bredt - også i uddannelserne
Morten Drivsholm nævner et eksempel fra en anden del af landet, hvor uddannelsesfolk har døbt jobtitlen “tømrer” om til “grøn tømrer”.
I det hele taget bør man med de specifikke jobtitler indikere, at noget nyt er ved at ske. Måske skal det heller ikke længere hedde “tømrer”, men “husbygger”, mener Drivsholm.
“Jobtitler som tømrer, smed eller elektriker stammer fra silotænkning. I den grønne omstilling er vi nødt til at tænke mere bredt - også i uddannelserne. En “husbygger” kan eksempelvis både arbejde med træ, men også med isolering, ventilationssystemer og solceller,” siger Morten Drivsholm.
Han mener, at den grønne omstilling kalder på bredere kompetencer - og at det vil høste anerkendelse hos de unge.
“Hvis de unge kan sige, at de bygger grøn energi, bæredygtige anlæg eller klimavenlige huse, vil interessen blive større - og vi får uddannet en ny generation af mennesker, som virkelig har klima på deres allerhøjeste dagsorden,” siger Morten Drivsholm.
