Analysechef: Ingen tal tyder på, at Mette Frederiksen har ret i skræmmebilledet af danskernes arbejdsmoral

Den seneste tid har vi haft statsminister Mette Frederiksens (S) øjne i nakken.

Hun er bekymret for vores arbejdsmoral.

Hun er bekymret for samfundsdebatten om firedages arbejdsuger. Om work-life-balance. Om at vi i stigende grad skulle være drevet af frihed fremfor titler og højere løn.

Derfor har hun den seneste tid benyttet flere lejligheder til at fortælle os, at tiden ikke er til at prioritere mere fritid og færre arbejdstimer, hvis vi fortsat ønsker et velfærdssamfund som vi kender det i dag.

Senest på Dansk Industris topmøde i Herning.

''Det er den høje arbejdsmoral, der har skabt vores velstand. Det er den, der skaber vores muligheder. Det er sådan set det, der skaber vores muligheder. Det er sådan set det, og ikke så meget andet, der har skabt Danmark,'' lød det moraliserende fra talerstolen.

Men ifølge analysechef hos Rockwool Fondens Forskningsenhed, Anders Bruun Jonassen, er der ingen fakta, der underbygger, at der faktisk er et problem med danskernes arbejdsmoral.

Og derfor sætter han spørgsmålstegn ved, om der er et presserende behov for, at statsministeren begynder at moralisere over for danskerne.

Han har netop udgivet analysen ’’Er arbejdstiden virkelig faldende?’’

Og ifølge hans beregninger er der ikke sket et fald i arbejdstiden de seneste år.

Arbejdstiden ser nærmere ud til at være fladet ud.

Hans tal baserer sig på Arbejdstidsregnskabet, der indeholder over 90 procent af alle præsterede arbejdstimer i dansk økonomi.

Med undtagelse af selvstændige, sort arbejde og ubetalte arbejdstimer.

De sidstnævnte grupper har Danmarks Statistik medtaget i deres opgørelse. Men ud fra en række skøn og estimater.

Det er de tal, som Mette Frederiksen henviser til.

Og det er kritisabelt, mener Anders Bruun Jonassen.

''Danmarks Statistik skal lave de her skøn. Det er deres opgave. Det, jeg stiller mig kritisk over for, er, om vi i samfundsdebatten ikke bør fokusere på den mest sikre datakilde? Skal vi ikke have lidt mere evidens for, om udviklingen er så problematisk, inden det får så stor opmærksomhed?''

Ifølge den mest sikre datakilde, Arbejdstidsregnskabet, har vores arbejdstid været faldende siden 1970erne.

Men det er sket i takt med den aftalte arbejdstid, som siden 1990 har ligget på 37 timer om ugen.

Og siden da ser det ikke ud til, at der har været den store udvikling.

Anders Bruun Jonassen vil ikke underkende, at fremtidige generationer vil arbejde mindre. Men lige nu er det ikke noget, der træder tydeligt frem i tallene.

''Det er korrekt, at man sandsynligvis vil arbejde mindre, når man bliver rigere. Men spørgsmålet er, om dette foregår i et tempo, der gør det til et påtrængende problem. Og intet tyder på, at vi pludselig vil se et markant fald, der vil undergrave hele vores velfærdssamfund,'' siger han.

Og derfor mener han, at man som statsminister skal passe på med at opstille sådan et trusselsbillede, som Mette Frederiksen har været ude at gøre.

''Det er jo mest oplagt at gøre, hvis man står over for noget, der er meget faretruende. Og der er intet, der tyder på, at vi står over for nogle akutte udfordringer.''

Han henviser desuden til andre tal, der også har været brugt i debatten.

At 15 procent af danskerne ønsker at arbejde mindre.

''Men det betyder jo også, at 85 procent ønsker at arbejde uændret eller flere timer.''

''Korrekte tal er et væsentligt udgangspunkt for en reel samtale om, hvordan vi kan indrette vores arbejdsliv bedst muligt. Men intet tyder på, at noget skulle være væsentligt anderledes i dag, end det var for 15 år siden.''

Men hvad nu hvis man ser, at arbejdstiden faktisk falder i den nærmeste fremtid, er der så grund til bekymring?

Anders Bruun Jonassen er ikke selv bekymret. Det er der flere grunde til.

Alt tyder nemlig på, at vores ’arbejdsmoral’ historisk er konjekturafhængig. Og derfor mener han heller ikke, at vi skal være så bekymret, hvis der i perioder bliver talt om at arbejde mindre.

Det er et tegn på høj beskæftigelse, og det er jo positivt.

''Vi står i en situation, hvor arbejdsløsheden er meget lav. Derfor han man som arbejdstager mulighed for at stille krav til eksempelvis sin arbejdstid. Men skulle det vende, og det pludselig blev svært at finde arbejde, vil man igen stille langt færre krav.''

Desuden peger han på et arbejdsmarked i forandring, som også kan få indvirkning på tallene.

Men heller ikke negativt.

Vi er blevet dygtigere til at få flere i arbejde, som før stod uden for arbejdsmarkedet.

Eksempelvis har vi fået flere i fleksjob, der ikke før talte med i opgørelsen, hvis de stod uden for jobmarkedet.

Så de bidrager altså med flere arbejdstimer nu end før, men trækker alligevel gennemsnittet ned, fordi de ikke arbejder fuldtid.

''Flere bliver også længere på arbejdsmarkedet, og lægger altså flere timer i den anden ende. Så arbejdsmængden, der bliver leveret på det danske arbejdsmarked lige nu i forhold til befolkningsstørelsen, har faktisk ikke været højere siden 80erne.''

''Så selvom man måske vil se et faldende gennemsnit af arbejdstimer, er det ikke ensbetydende med, at flere går på nedsat tid. Det kan også skyldes, at der er kommet flere i arbejde.''