Ekspert: Et amerikansk eksperiment viser, hvorfor teknologien ikke overtager dit job

Forestil dig en Barbie-dukke, der med et gevær over skulderen spankulerer rundt i Sydsudan - landet, der siden 2013 har været hærget af en borgerkrig, der har kostet omkring 400.000 mennesker livet.

Det er ikke et nemt billede at fremmane, vel?

For det er som om, at billedet ikke helt flugter med den lyserøde idyl, som Barbie-universet ellers kan genkendes på.

Og bare rolig – der eksisterer ikke sådan en Barbie. I hvert fald ikke i en udgave, som du kan købe nede i Fætter BR.

Der er derimod tale om et billede af en Barbie, som er skabt af kunstig intelligens.

Tidligere på året valgte det amerikanske medie Buzzfeed nemlig at eksperimentere med forskellige former for kunstig intelligens – blandt andet med værktøjet Midjourney, som er en generativ AI-maskine, der konverterer sprogmeddelelser til billeder.

Mediet fik værktøjet til at skabe imaginære versioner af Barbie fra lande rundt om i verden. Blandt andet i Sydsudan.

Artiklen i Buzzfeed sendte dog hurtigt det amerikanske medie ud i strid modvind.

Mange Twitterbrugere fandt nemlig flere af Barbie-versionerne stødende, og de anklagede dem for at spille ind i racemæssige, fremmedfjendske stereotyper.

Herhjemme er vi også ved at forberede os på en hverdag, der i langt højere grad er underlagt de nye teknologiske redskaber.

Også i forhold til arbejdslivet.

I en undersøgelse foretaget af PwC svarer knap hver tredje dansker, at de i løbet af de næste fem år forventer, at kunstig intelligens vil påvirke deres job i nogen grad. Samtidig forventer en fjerdedel, at deres job bliver påvirket i høj eller meget høj grad.

I besvarelserne fremgår det også, at 40 procent ser potentiale i, at kunstig intelligens kan effektivisere og berige deres arbejdsliv.

Og det kan også sagtens være tilfældet, mener Grith Okholm Skaarup, stifter af Humtech og ledelsesrådgiver.

Hun peger på, at teknologien historisk aldrig har givet os mindre at lave. Tværtimod.

Og at selvom vi ser ind i rapporter, hvor op mod 85 millioner jobs vil forsvinde på grund af AI, så forudser eksperter også, at der vil komme 97 millioner nye jobs til, fortæller Grith Okholm Skaarup.

Vi skal dog passe på med, at det ikke går for stærkt med at tage de nye teknologier ind.

For gør det dét, kan det gå ud over både vores trivsel og mangfoldighed.

”Platformene er ikke klar til at blive brugt, medmindre vi mennesker bagefter kvalificerer og reder ud i de bias og blinde vinkler, som den kunstige intelligens bidrager med,” siger Grith Okholm Skaarup.

Hun henviser til, at artiklen og den virale video, der florerer med Barbierne er et godt eksempel på, hvorfor kunstig intelligens ikke kan erstatte mennesker – men kun komplimentere.

Grith Okholm Skaarup fortæller også om eksempler, hvor vi for let kan omgå de forholdsregler, der ellers med tiden er kommet til i AI chatbots som Chat GPT og Bard.

Hun fremhæver et nyligt eksempel med den såkaldte børnenes ven ‘My AI snapchat’, hvor eksperimenterne med lidt teknisk kendskab kunne få den til at give udførlige svar på, hvordan man som ungt menneske kunne udøve selvskade ved blandt andet at skære i sig selv.

”Det vidner jo om, at også AI chatbots lige som Midjourney er total blottet for etik, ordentlighed og ansvarlighed. For hvis det spørgsmål var stillet til et menneske, ville vi straks gribe ind og hjælpe,” siger hun.

Grith Okholm Skaarup mener derfor, at ledere lige nu har en række vigtige kompetencer, de skal have opdyrket hos deres medarbejdere, hvis de vil benytte de værktøjer, som kunstig intelligens tilbyder.

”Vi skal som ledere virkelig være hurtige til at accelerere med den her udvikling, der kommer som følge af kunstig intelligens: Vi kan ikke bare tage de her værktøjer i brug uden også at være kritiske,” siger Grith Okholm Skaarup.

Her nævner hun blandt andet, at ledere skal sætte sig ind i, hvilke bias de forskellige værktøjer har – og derefter sørge for, at det team, som skal kvalificere indholdet, ikke selv er for homogent.

”Hvis man har et team, hvor alle ligner hinanden, er man jo ikke bevidst om alle de bias, der kan være.”

Derudover bidrager den kunstige intelligens også til, at vi har automatiseret, effektiviseret og virtualiseret alt det, vi kan – i så hurtigt et tempo, at vi nærmest ikke kan følge med.

For i stedet for at fratage opgaver, bygger brugen af kunstig intelligens i stedet på vores arbejdsbyrde.

Her nævner Grith Okholm Skaarup som eksempel, at hvis man sætter en AI-assistent til at udsende 300 mails, kan der ende 300 svar i indbakken, som vi derefter skal forholde os til og besvare.

”Vi sætter altså bare farten op, og det kan vi ikke følge med til. Og konsekvensen bliver, at vi brænder sammen og bliver mentalt overbelastede.”

Ifølge Grith Okholm Skaarup skal ledere derfor sætte et større fokus på, hvordan de får skabt rum til, at medarbejderne kan fordybe sig og gøre plads til, at medarbejderne kan restituere.

Ellers risikerer vi at reducere os selv til maskiner, mener hun.

”Og det er jo netop det, vi ikke skal. Vi skal jo være alt det, som teknologien ikke er: Vi skal være dem, der tænker kreativt. Kritisk og analytisk. Dem, der tænker innovativt. Dem, der tænker mere på hinanden og er mere medfølende. Dem, der viser empati og er etiske,” siger hun.

Det mener Grith Okholm Skaarup dog ikke, at vi kan rumme, hvis vi ikke sørger for også at slukke for den støj og store mængde information, som meget kunstig intelligens har åbnet endnu mere op for.

Blandt andet med integration i onlineplatforme og sociale medier, hvor vi hele tiden ser ud til at være tilgængelige.

”Jeg vil faktisk sige, at vi står overfor et paradigme, hvor vi bør sætte os mere fri og sige, at vi får hjælp fra teknologien til at blive langt mere effektive – og det bør give os mere tid til fordybelse og innovation.”