Ingen statsstøttede energiparker til Nordjylland: ’’Man risikerer at koble hele landsdele af fra den grønne omstilling’’

I formatet Lederens Løsning giver vi spalteplads til ambitiøse nordjyder, så de har mulighed for at fortælle om en aktuel problemstilling eller udfordring i deres arbejdsliv. Vores eneste krav er, at deres bidrag også skal indeholde en mulig løsning på problemet.

Denne tekst er skrevet af Per Bach Laursen, som er formand for Business Region North Denmark og borgmester i Vesthimmerland Kommune.

Behovet for grøn strøm stiger. Vindmøller og solceller skal i fremtiden ikke kun forsyne samfundet direkte med grøn strøm, men skal også supplere energiintensive processer på Power-2-X-anlæg, der kan producere grønne brændstoffer til brug i industrien, transportsektoren, skibsfarten og til fly.

Ovenstående rummer enorme potentialer for Nordjylland.

De første vigtige skridt bliver allerede nu taget i form af strategisk energiplanlægning på tværs af nordjyske kommuner og vores erhvervsfyrtårn CO2Vision vedrørende fangst, transport, lagring og anvendelse af CO2 i grønne brændsler.

El-transmissionsnettet i Nordjylland vil dog med nuværende ambitionsniveau blive sat under pres, da det ikke står mål med de nordjyske kommuners og virksomheders planer for grøn omstilling frem mod 2040, som vil kræve næsten tredobling af nuværende elproduktion og forbrug.

En flaskehals, der blokerer den grønne el fra at blive transporteret til, hvor der er behov for den.

Uden tilstrækkelig kapacitet kan vi ikke udnytte Nordjyllands unikke styrkepositioner og gunstige forhold for produktion af grøn energi, Power-2-X og CCUS-teknologier.

Og gode vækstmuligheder forbigås i den del af Danmark, hvor potentialerne er størst.

Det ser vi nu med regeringens nye udspil til mere sol- og vindenergi på land:

Ud af de 19 udpegede kommuner, til at huse 32 energiparker, er ikke en eneste placeret i Nordjylland.

Og det er trods 38 ansøgninger fra regionen – heraf blev 21 afvist på grund af utilstrækkeligt elnet.

I dag udbygges elnettet ud fra forpligtende interessetilkendegivelser og et dokumenteret behov.

I kraft af gældende lovbestemmelser kan hverken Energinet eller netselskaber påbegynde en tilkoblingsproces før disse foreligger - en proces der kan tage adskillige år.

Konsekvensen er, at investeringsklare el-intensive virksomheder risikerer at trække interessen, før tilkoblingsprocessen materialiserer sig.

I dag skal man således have en virksomhed/developer til at acceptere en årelang tilkoblingsproces og lægge hånden på kogepladen med en forpligtende interessetilkendegivelse, før man kan påvise et behov overfor Energinet.

Dog vil virksomhederne oftest ikke kunne leve med så lang ventetid, og deres investering vil derfor søge andetsteds hen. Der er således brug for at muliggøre en ambitionsdrevet udbygning af transmissionsnettet.

Regeringens nye udspil foreslår en nedsættelse af den administrative behandlingstid på forhold som miljøtilladelser, og søger generelt en langt bedre og smidigere behandlingsproces, samt åbner op for tættere placering på skov og kyst.

Begge gode initiativer for at fremme udbygningen af vedvarende energi.

Desværre står det med regeringens udspil klart, at når det kommer til placering af de nye energiparker, sker det med henblik på mindst mulig udbygning af el-infrastrukturen og uden forudsætning for hvor de bedste energipotentialer ligger.

Vilkårene flugter ikke med de presserende behov for massiv elektrificering af hele energisystemet, vi som region og samfund står overfor.

Det kræver, at vi vender vores tilgang på hovedet og sikrer rammebetingelser for proaktiv udbygning af elnettet.

Vi har brug for grøn strøm – og masser af den for at omstille vores energiproduktion og transportere strømmen hen, hvor den skal bruges.

Ved udelukkende at udlægge arealer til energiparker i områder med nem adgang til nuværende elnet, risikerer man både at koble hele landsdele af fra den grønne omstilling, lægge et unødigt stort pres på det allerede eksisterende net i områder, der er udlagt til energiparker, og ikke udnytte de geografiske potentialer optimalt.

Situationen kalder derfor på politisk handling fra øverste plan.

Nordjylland skal ikke kobles af i den grønne omstilling.

Løsningen kalder på et paradigmeskifte. Elnettet bør udbygges markant – jo før jo bedre.

Lovbestemmelser og rammebetingelser for Energinet og netselskaber bør revideres, så der skabes bredere handlingsrum og fleksible rammer for proaktiv udbygning af elnettet i tæt dialog med kommuner og virksomheder.

Der er behov for en samlet nationalpolitisk plan for udbygning af elnettet med øje for den geografiske balance og tilvejebringelse af den nødvendige finansiering.

Og sidst men ikke mindst, skal ingen landsdele overses i udlægningen og mulighederne, der kommer med energiparkerne.

Gevinsterne er klare: vi kan sætte turbo på produktion og distribution af vedvarende energi og gøre os uafhængige af importerede fossile brændsler.

En omfattende elektrificering af samfundet er afgørende for at nå vores klimamålsætning om 70% reduktion af drivhusgasser i 2030 og klimaneutralitet i 2050.

Og så er et robust elnet en forudsætning for erhvervslivets muligheder for at skabe grøn vækst, herunder etablering af Power-to-X-anlæg, realisering af CCUS-ambitioner (CO2 fangst, anvendelse og lagring), og elektrificering af energiintensive sektorer som varme-, industri- og transportsektoren.