Fra bilen kan vi se ned til køerne i den enorme løsdriftsstald, der ligger ganske tæt på hovedvejen mellem Aars og Farsø. Køerne er sortbrogede. Og der er mange af dem. De sortbrogede væsener ser ud til at gumle fornøjet.  

Gården, vi passerer, er en af de største i Vesthimmerlands Kommune, fortæller Gitte Vestergaard, der sidder på passagersædet ved siden af.

Gitte Vestergaard er Vesthimmerlands klimakoordinator, og jeg har netop hentet hende på rådhuset i Aars. Nu taler vi, mens markerne suser forbi - og vindmøllerne snurrer i horisonten.  

Hun har lovet at sætte ord på, hvordan man vender noget, der er et ubetinget problem til at blive til noget, man kan profitere af - på længere sigt.  

Som udpræget landbrugskommune er Vesthimmerlands Kommune nemlig én af de kommuner, der udleder allermest CO2 - ikke bare i Nordjylland, men i hele landet. Det viser en opgørelse fra Energistyrelsen.  

Totredjedele af den CO2, der udledes i Vesthimmerland Kommune, stammer fra landbruget, fortæller Gitte Vestergaard. 

Men da landbruget er en stor del af den DNA, som lokalsamfundet i Vesthimmerland er bygget på, er det også vigtigt at tænke landbruget ind, når der skal findes løsninger.

Vesthimmerlands klimakoordinator har lovet at gøre mig klogere på ambitionerne i den arealmæssigt store kommune, og mens vi suser forbi sortbrogede køer, gylletanke og stuehuse på størrelse med landsbyskoler, fortæller hun - ikke bare om ambitionerne på klimaets vegne, men også om de tanker, der på længere sigt skal skabe arbejdspladser og bosætning i kommunen. 

Gitte Vestergaard blev ansat for to år siden med det formål at skrive kommunens klimahandlingsplan. Nu er hun færdig. Byrådet har vedtaget planen. Og Gitte Vestergaard skal i gang med at implementere den. 

Målet for vores køretur er i første omgang Vesthimmerlands Biogasanlæg, og det er ikke tilfældigt, for Vesthimmerlands Biogasanlæg kan meget vel blive omdrejningspunkt for et nyt grønt eventyr med store perspektiver.  

“Som kommune kan vi understøtte nye forretningsmodeller for at sikre, at vi hele tiden videreudvikler den grønne omstilling,” siger Gitte Vestergaard, mens vi passerer en flok gæs, der har slået sig ned på en mark med et tæt grønt dække og pytter med vand. 

Vesthimmerlands Biogas er netop et eksempel på nye måder at arbejde sammen på. For et år siden blev det købt af BioCirc - en bioøkonomisk virksomhed, der hjælper lokalsamfund med at implementere til fuld grøn omstilling. 

Vi møder BioCircs COO, Jeppe Klug Madsen, da vi minutter senere svinger væk fra den snorlige landevej mellem Aars og Farsø - og triller ind på pladsen foran det enorme biogasanlæg. 

Til venstre skovler en gravko op i en enorm græsstak. Ved siden af er der endnu et bjerg. Under en plastpresenning, der holdes nede med kasserede traktordæk, ligger mange tusinde ton majsensilage. Inde i biogasanlægget er det værdifuldt materiale. 

Så snart vi stiger ud af den varme bil, kan vi mærke den stærke lugt af gylle. I det samme kører tankvogn med lasten fuld af gylle ind til biogasanlægget - og forsvinder snart ind i en hal, hvor den metan, der er i gyllen, skilles fra resten. Metan regnes for at være én af de mest potente drivhusgasser. 

Vi går forbi den hal, hvor blod og indvolde fra slagteriet bliver afleveret. I den næste hal overvåges processerne inde i de forskellige tanke. Netop som vi står i ”elektronikhallen”, dukker Jeppe Klug Madsen fra BioCirc op. 

BioCirc har købt biogasanlægget, men har endnu ikke lagt sig fast på de løsninger, der skal bruges i Vesthimmerlands Biogas. 

Man kan bruge den CO2, der lige nu bare suser op i atmosfæren. Hvis man fanger CO2-en og blander den med brint, kan det blive til e-metanol. Et pyrolyseanlæg er også en mulighed.  

Et pyrolyseanlæg omdanner ved høje temperaturer restprodukter som afgassede gyllefiber og halm til varme og biobrændstoffer. Samtidig bindes op til 50 procent af biomassens kulstof i biokul. Det betyder, at den kan pløjes ned i landbrugsjorden igen. 

“Vi har ikke lagt os helt fast på de konkrete løsninger, men der er stort potentiale,” siger Jeppe Klug Madsen, inden vi runder hjørnet af det gigantiske biogasanlæg - og går tilbage mod bilen. 

Da vi har sagt farvel til Jeppe Klug Madsen, sætter vi os atter ind i varmen. På vej retur til Aars passerer vi igen de sortbrogede, der stadig står og gumler i stalden. 

På hjemturen ad Holmevej taler Gitte Vestergaard om de perspektiver, der er i den grønne omstilling. 

Vigtigst er det at nå det nationale mål om at nedbringe udledningen af CO2 med 70 procent inden 2030. 

Men får man skruet den grønne omstilling rigtigt sammen, kan den måske ligefrem skabe arbejdspladser, og det vil være en kæmpe fordel.

“Hvis færre skal pendle til og fra arbejde, vil det spare brændstof og udledning af CO2,” siger Gitte Vestergaard. 

Og hvis det går rigtig godt, vil man også lokalt kunne uddanne de rigtig mange mennesker, der skal arbejde med den grønne omstilling - i Aars by ligger nemlig HEG (Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser), og det giver potentiale. 

“Mange af teknologierne i den grønne omstilling er så umodne, at det er “work-in-progress”. Derfor er man langt hen ad vejen nødt til at uddanne folk til at varetage de nye erhverv - og en lokal uddannelsesinstitution gør det muligt at “skræddersy” specifikke forløb,” siger Gitte Vestergaard og tilføjer: 

“Vi rider, mens vi sadler. Vi lærer, mens vi udvikler.” 

Gitte Vestergaard foreslår, at vi kører ud forbi Gundestrupgaard, der er kommunens nye erhvervshus. Gården har til formål at skabe én indgang til kommunens erhvervsliv og skal understøtte udviklingen i Vesthimmerland.