Du kan blive syg af at kede dig i dit job – her er syv råd, du kan følge
Forskning

Du kan blive syg af at kede dig i dit job – her er syv råd, du kan følge

Man siger, det er sundt at kede sig – men det er altså ikke altid sandt. For du kan faktisk kede dig så meget i dit arbejde, at du får symptomer på både stress og depression. Læs her, hvordan du undgår kronisk kedsomhed.

Pernilla Abildtrup
Pernilla Abildtrup
Journalist

Ja. Du kan godt blive syg af at kede dig – også i dit arbejdsliv. For begynder du at kede dig for meget med dine arbejdsopgaver, kan det føre til symptomer, der minder om udbrændthed, stress og depression.
Og så kan det blive svært at se en lysere fremtid.

Det fortæller Ann C. Schødt, som er specialist i fænomenet ”bore-out” – eller på dansk ”kronisk kedsomhed”.

Kronisk kedsomhed rammer særligt intelligente medarbejdere, der er kendetegnet ved at have en stejl læringskurve. Det kan medføre, at de hurtigt savner udfordringer i deres arbejdsopgaver. Ann C. Schødt fortæller:

”Det er et tabu at kede sig. Man siger jo, at kloge mennesker keder sig aldrig, så hvis man keder sig, kan man ikke være særligt klog – men det er faktisk omvendt: Det er især mere intelligente mennesker, der keder sig, fordi deres indlæringskurve er stejlere. Det vil sige, at når de har prøvet en opgave én eller to gange, så er den ikke udfordrende længere, og derfor begynder de allerede efter kort tid at kede sig.”

Jeg har spurgt Ann C. Schødt ind til, hvad der kendetegner en medarbejder, som er ramt af kronisk kedsomhed, og om der er noget at gøre.

Læs med og se, om du kan genkende dig selv – og hvad du i så fald kan gøre ved problemet. Sidst i artiklen finder du nemlig 7 tips til, hvad du kan gøre for at komme ud af kedsomheden.

Hvad kendetegner en medarbejder, som er ramt af kronisk kedsomhed?

”Det kan være vanskeligt som kollega eller chef at få øje på en medarbejder, der er ramt af kronisk kedsomhed.

Men et kendetegn kan eksempelvis være, at medarbejderen strækker sine opgaver. Han eller hun forsøger altså at skjule, at der ikke er nok at lave. Derfor kan det være svært at opdage.

Derudover kan medarbejderen finde på at besvare private mails i sin arbejdstid og løse private ting og sager. Det kan være, medarbejderen lige er inde at tjekke boliger eller indkøbslisten. Det kan være svært for chefen at opdage, fordi medarbejderen skifter skærmbillede, når chefen er i nærheden."

"Et andet tegn kan være, at medarbejderen er lidt rastløs og kan have svært ved at koncentrere sig om sine opgaver, fordi de bliver for trivielle. Medarbejderen savner udfordringer, men når han eller hun spørger chefen, om der er mere at lave, får medarbejderen bare flere kedelige opgaver, fordi chefen ikke selv har lyst til at videregive de spændende opgaver.

Der er også nogle medarbejdere, som prøver at få det til at se ud, som om de har travlt, og så, fordi de har dårlig samvittighed over ikke at have lavet særlig meget, kan de finde på at tale privat i arbejdstiden, eller lade som om de er nødt til at blive i frokostpausen, fordi de jo har så meget, de skal have gjort. Så de forsøger at se enormt travle ud og virke som om de har vildt mange opgaver.”

Så man er selv ret bevidst om, at man har for få udfordrende opgaver?

”Man er bevidst om, at man keder sig, og at man savner udfordringer. Men problemet kan være, at chefen ikke har forståelse for det. At når man har sagt det til sin chef, så er man ikke blevet hørt. Det gør, at der er en del, som lider under det – og også gør det i al for lang tid.”

Så det er i virkeligheden kun medarbejderen selv, der ved det?

”Ja, det er kun dem selv, der ved det. Men man kan udbrede kendskabet til det.

Hvis man er hårdt ramt af kronisk kedsomhed, kan symptomerne begynde at ligne stress eller udbrændthed – fordi du bliver mere og mere drænet for energi hver gang, du går på arbejde.

Det kan være, at du har alt for mange skift på dit CV, fordi du netop hurtigt kommer til at kede dig, og nu forsøger du at holde ud lidt endnu for ikke at ødelægge dit CV helt.

Problemet kan også være, du gerne vil noget andet og har lyst til at søge væk, men måske er det mange år siden, du har opdateret dit CV, eller du har så specifikke erfaringer inden for en branche, at det kan være svært at skifte job. Hvis du har været ramt af kronisk kedsomhed i længere tid, kan du komme i tvivl om dine evner."

"Kronisk kedsomhed går også ud over selvtilliden i forhold til at søge noget andet, og så brænder du simpelthen ikke igennem til jobsamtalen. Så kommer du til at fokusere for meget på, at du skal væk fra dit kedelige job, fremfor at du er interesseret i det, en potentiel ny arbejdsgiver kan give dig. Og det er jo det sidste, virksomhederne søger, og derfor kommer du simpelthen ikke i betragtning.

I mit arbejde kan jeg se, at man som oftest har lav fysisk og mental energi, og så har man også ofte lavt humør, stabilitet og optimisme – netop fordi man føler, man har malet sig selv ind i et hjørne og ikke kan forestille sig, hvordan man skal komme ud af det eller komme væk fra jobbet, som man ikke trives i.”

Hvis ansvar er det, at man ikke bliver ramt af kronisk kedsomhed?

”Din chef kan ikke vide det, hvis du ikke fortæller det. Men omvendt hvis du har fortalt det til din leder, så har han eller hun et rigtigt stort ansvar for at sikre, at du trives, og at du får de udfordringer, du gerne vil have eller har brug for.”

Hvordan tager man den samtale med sin chef, hvis man lider af kedsomhed i jobbet?

”Man skal ikke bare sige, at man keder sig i sit job. Jeg ville nok formulere det lidt anderledes. Jeg ville i stedet sige, at nu har jeg arbejdet med dette job i lang tid, og jeg har haft disse opgaver, og jeg kunne nu rigtig godt tænke mig at få nogle flere udfordringer og prøve kræfter med noget andet. Hvis man starter med at sige, at man keder sig, kan det godt virke lidt offensivt.”

Hvad kan man gøre ved kronisk kedsomhed?

”Der er syv ting, man kan gøre.

1. Tal med din chef og sig, at du savner udfordringer.

2. Begynd at udfordre dig selv – kan du løse en opgave hurtigere eller smartere? På den måde får du i dit job frigjort noget tid, så du får plads til nogle mere meningsfulde og kvalificerende opgaver.

3. Arbejd med at udvide dit netværk. Det kan både være internt i virksomheden, så du bringer dig selv i position til at arbejde i en anden afdeling eller stilling. Det kan også være i forhold til at udvide dit netværk uden for virksomheden.

4. Videreuddan dig. Sørg for at få anderledes og intellektuelle udfordringer i din fritid.

5. Find en interessant hobby, du kan nørde med. På den måde får du den mening og de udfordringer i din fritid, som du savner på dit job. Derved får du nemlig stadig nogle mentale kalorier.

6. Hvis alt andet glipper, så få afklaret med dig selv, hvor længe du kan holde ud til at være i dit job, og hvis det ikke skal være det job, hvad skal det så være?

7. Endelig kan funktionærer sige op med forlænget varsel. Man skal selvfølgelig overveje konsekvenserne af det, fordi der kan være nogle virksomheder, der så mener, du skal holde din hovedferie i opsigelsesperioden, men man har altså ret til at sige op med tre måneders varsel.

Det kan være rart for både dig og din arbejdsgiver, at de skal indstille sig på at finde en afløser. Jeg nævner det som punkt syv, fordi jeg synes, man skal prøve de andre ting først. Men punkt syv kan være nødvendigt, hvis du er fuldstændig udbrændt. Når det kun er indtil 31. august, du skal være i det job, kan det gøre, at du kan se en ende på det, slappe mentalt af og begynde at se fremad.”

Foto: Sine Fiig
Foto: Sine Fiig

Er du i tvivl, om du er ramt af kronisk kedsomhed?

Tag testen her og få svaret.