At leve ude af takt med vores biologiske ur gør os mere sårbare over for infektion, kræft, fedme, type 2-diabetes og hjertesygdomme. 

Det siger Camilla Kring, der er uddannet civilingeniør og ph.d. fra Danmarks Tekniske Universitet - og som de seneste 18 år har arbejdet med at skabe fleksible arbejdskulturer, der understøtter forskellige døgnrytmer.

“Hele 83 procent af verdens befolkning - i Europa, USA og Asien - er nødt til at afbryde søvnen før tid for at gå på arbejde eller i skole. Desværre har det en helbredsmæssig pris at sove for lidt - uge efter uge, år efter år,” siger Camilla Kring.

Hun er selv B-menneske og hendes interesse for døgnrytmer begyndte, da hun arbejdede på sin ph.d.-afhandling om balancen mellem arbejdsliv og privatliv. 

“Jeg skrev min ph.d.-afhandling i timerne mellem middag og midnat, og jeg kunne tydeligt mærke, at min optimale skriveenergi først indtraf fra klokken 14 om eftermiddagen,” siger hun.

Man er nemlig født med et indre biologisk ur, og det er variationer i menneskets gener, der gør, at vi sover og er vågne på forskellige tidspunkter af døgnet. Man vælger derfor ikke bare en døgnrytme. Den er genetisk betinget, og man bestemmer derfor ikke selv, om man er morgenfrisk eller aftenfrisk.

Nogle mennesker falder tidligt i søvn og står tidligt op, mens andre falder senere i søvn og står senere op.

Fordelingen af ​​døgnrytmer - eller kronotyper - varierer på samme måde som nogle mennesker er høje, andre lave. Variationerne spænder fra det ekstreme A-menneske, som er en tidlig kronotype, som går tidligt i seng og står tidligt op - til det ekstreme B-menneske, sen kronotype, som går sent i seng og står sent op.

Ifølge Camilla Kring er der en evolutionsmæssig forklaring på, at nogle er A-mennesker, andre er B-mennesker.

“Menneskenes forskellige døgnrytme har sikret artens overlevelse her på jorden. Da vi levede i naturen, var det vigtigt at nogle var vågne og kunne holde vagt, så flokken ikke blev overfaldet og slået ihjel af vilde dyr,” siger hun og tilføjer:

“Derfor er vi genetisk programmeret til ikke at falde i søvn på samme tidspunkt.

Siden vores forfædres kamp for at overleve i den frie natur, har vores kultur ændret sig.

Senere - med industrisamfundet - har vi lært at adlyde klokken, som har haft en kæmpe betydning for vores forhold til tid, fortæller Camilla Kring.

“For at disciplinere børnene, lærer de allerede i skolen at indordne sig, når klokken ringer til time. Det er et levn fra industrisamfundet, så børnene var klar til at adlyde fabriksklokkerne, når de senere kom ud i produktionen,” siger Camilla Kring.  

Det mekaniske ur blev opfundet i 1200-tallet, og munkene tog klokketiden til sig, fordi de på den måde vidste, hvornår det var tid til at bede, sove, spise og læse.

I 1300-tallet ser man eksempler på, at rådhusklokkerne begynder at bimle rundt omkring i Europa, og i 1401 kommer den første klokke til Danmark - og sættes op i Ribe Domkirke.

“Vi blev klokketidens disciple længe før industrisamfundet. Men at vi er lykkes med industrisamfundet, skyldes helt sikkert, at vi længe inden har lært at adlyde kirkeklokker, skoleklokker og fabriksklokker,” mener Camilla Kring.

Problemet er, mener Camilla Kring, at både landbrugssamfundet og industrisamfundet har favoriseret den del af menneskeheden, der kunne stå tidligt op. De samfundsmæssige tidsstrukturer fastholder, at man skal passe ind i en A-rytme. Og det er problematisk for de  B-mennesker, der derfor ikke kan være i deres faste rytme.

“Forskning viser, at alene dét at møde tidligt ind på en arbejdsplads, giver en højere performanceevaluering, end for dem, der møder senere ind. Selvom de leverer det samme,” siger Camilla Kring og tilføjer:

“Det skyldes udelukkende, at vi har et stereotypt mindset om, at “det gode menneske står tidligt op og får noget ud af dagen-agtigt”.

Hun mener, det er på tide at gøre op med en - i hendes øjne - gammeldags tilgang til arbejdslivet. Først og fremmest fordi forskning viser, at B-mennesker har 10 procent større risiko for at dø for tidligt i sammenligning med A-mennesker.

Men også fordi det rent faktisk kan lade sig gøre i 2023.

Camilla Kring påpeger, at der er sket et skifte i dét, der giver værdi for en virksomhed. I industrisamfundet var 80 procent af en virksomheds værdi materielle aktiver som bygninger og maskiner. I dag er det langt hen ad vejen menneskene, der skaber værdi for virksomheden.

“I 2023 taler man om, at mere end 80 procent af virksomhedens værdi er immaterielle værdier,” siger Camilla Kring.

Derfor giver det i hendes optik rigtig god mening i langt højere grad at tilpasse arbejdstider til menneskets døgnrytme.

“Når vi i så stor udstrækning bruger vores hjerne i arbejdet, skal vi også lære at passe bedre på den,” siger Camilla Kring og tilføjer:

“Forskning viser, at du er langt mere produktiv, når du kan arbejde i takt med din døgnrytme - og dermed på tidspunkter, hvor du peaker mentalt.”

Camilla Kring mener, at vi har brug for nye og langt mere bæredygtige rytmer i vores liv, hvor vi i højere grad kan leve i takt med vores biologiske ur - og eksempelvis indrette vores mødetider efter det.