Kalendere med letpåklædte kvinder forsvinder fra skurvognene. Martin er en af dem, der har taget hul på opgøret med en sexistisk kultur

Martin Skou Heidemann var flov.

Så længe han kunne huske, havde der hængt kalendere med letpåklædte kvinder i skurvognene i hans entreprenørvirksomhed, Skou Gruppen.

Men den dag havde han fået stukket en undersøgelse i hånden, baseret på kvindelige medarbejdere i byggebranchen. I undersøgelsen gav kvinderne udtryk for, at de ikke følte sig velkomne på byggepladserne - blandt andet på grund af kalendere med letpåklædte kvinder.

”Det var noget af en øjenåbner for mig, for jeg havde vænnet mig til, at sådan så en skurvogn ud. Lige så vel at der var en dør, man gik ind af, lige så vel hang der en kalender med nøgne damer. Sådan var det bare,” siger Martin Skou Heidemann, der er administrerende direktør og partner i entreprenørvirksomheden.

”Jeg blev oprigtigt flov over, at jeg ikke havde tænkt over, at det kunne være grænseoverskridende for vores 17-årige kvindelige lærlinge at skulle sidde og spise frokost i et lokale, hvor der hang en nøgen dame på væggen. I Skou Gruppen går vi meget op i at have en god arbejdsplads. Vi vil gerne have de bedste medarbejdere, og de skal selvfølgelig have de bedste betingelser,” siger han.

I dag er kalenderne med de letpåklædte kvinder fjernet fra Skou Gruppens skurvogne.

Derudover har Martin Skou Heidemann gjort det klart for alle 150 ansatte, at der er nultolerance over for sexistiske bemærkninger, ligesom han har skrevet det ind i personalehåndbogen. Han har desuden planer om at oprette en anonym whistleblowerordning for ansatte, der skulle opleve grænseoverskridende adfærd.

Skou Gruppen er ikke alene om at sætte fokus på forebyggelse af sexisme og grænseoverskridende adfærd på arbejdspladser i byggebranchen.

Det er en tendens i hele landet, fortæller Morten Frihagen, der er direktør i Dansk Håndværk, en arbejdsgiverforening for små og mellemstore virksomheder inden for håndværk, byggeri og industri.

”Der kommer flere og flere kvinder ind i håndværkerbranchen, og derfor er der flere virksomheder, der begynder at have fokus på, hvordan de tager imod kvindelige medarbejdere,” siger han.

”Virksomhederne italesætter eksempelvis, hvordan dialogen og jargonen skal være på arbejdspladserne, og den klassiske håndværker-kalender af den nøgne kvinde er på vej ud.”

Også i Dansk Industri Brancheservicecenter Byggeri med op mod 6.700 medlemsvirksomheder inden for byggeri, anlæg og byggeindustri, mærker de tendensen. Organisationen har kontakt til virksomheder, som har lavet tiltag, der skal modvirke sexisme - og som håber, at tiltagene vil gøre det lettere at tiltrække flere kvinder.

En undersøgelse fra 2018 fra det daværende Dansk Byggeri viser ifølge Mette Møller Nielsen, der er chef for arbejdsmiljø Byggeri, at ét af de parametre, som står i vejen for at få flere kvinder ind i byggebranchen, er tonen på byggepladser.

Martin Skou Heidemann samlede Skou Gruppens kvindelige lærlinge til et møde, da han havde læst undersøgelsen baseret på kvinder i byggebranchen. Han ville vide, hvad de syntes om kulturen i virksomheden.

”De fortalte heldigvis, at de var blevet taget rigtig godt imod, og at de bliver behandlet godt,” siger han.

Men på trods af at ingen kvindelige medarbejdere havde oplevet noget grænseoverskridende, ved den administrerende direktør, at jargonen på byggepladserne kan være hård. Derfor nedskrev og italesatte han nultolerancen over for sexistiske bemærkninger.

Hvorfor er det nødvendigt at italesætte, at der er nultolerance overfor sexistiske bemærkninger – burde det ikke være en selvfølge?

”Nogle af vores medarbejdere er udlært for mange år siden i en hårdere kultur, hvor lærlingen fik en røvfuld, hvis han ikke var dygtig nok. Kulturen er selvfølgelig en helt anden nu, men det skader aldrig at minde om, at der skal være plads til alle,” siger Martin Skou Heidemann.

Udover at gøre medarbejderne opmærksomme på de nye tiltag, har undersøgelsen baseret på kvinder i byggebranchen også fået Martin Skou Heidemann til at tænke over, hvordan han som leder kan agere anderledes fremover.

”Når en ung kvindelig lærling startede ved os, plejede jeg at sige til hende: Du skal ikke finde dig i noget som helst. Hvis der sker noget, skal du give mig besked med det samme, og så skal jeg nok tage den derfra,” siger han.

”Men nu er det gået op for mig, at det var en helt forkert tilgang. Vi skal ikke komme efter en dårlig oplevelse og trøste og sætte et plaster på såret. Vi skal gå foran og sikre os, at virksomhedens politik og kultur medfører, at der slet ikke kommer nogen dårlige oplevelser,” siger han.

I Skou Gruppen har de et mål om, at 25 procent af deres lærlinge skal være kvinder. Et mål, der ifølge Martin Skou Heidemann langtfra er opnået, men som han håber, at de nye tiltag kan gøre det lettere at ramme.

”Vi har i rigtig mange år gerne villet have flere kvinder ind som lærlinge, og vi har været rigtig mystificerede over, at der ikke er kommet flere til. Men nu er det jo gået op for mig, at byggebranchen har ry for at være mandschauvinistisk og sexistisk, og hvem har lyst til at sende sin datter ind i den branche? Det er der ikke ret mange, der har,” siger han.

Martin Skou Heidemann tror, at branchens ry kan ændres, hvis flere virksomheder sætter fokus på kulturen på arbejdspladserne.

”Det nytter ikke noget, at man som virksomhedsleder sidder med sine forstokkede meninger. Man er nødt til at være åben overfor kulturændringer,” siger han.

Da Martin Skou Heidemann kørte forbi Skou Gruppens skurvogne for at tage kalenderne med de letpåklædte kvinder ned, hørte han ingen brok.

”Det er blevet taget rigtig godt imod. Der er selvfølgelig de sædvanlige vittigheder, men alle medarbejdere ved jo også godt, at tiden ikke er til det. Jeg har ikke haft en eneste, der har ringet og klaget eller skabt sig, når jeg har været ude. Alle har forstået budskabet,” siger han.

Efter de nye tiltag er blevet italesat i Skou Gruppen, er Martin Skou Heidemann blevet bekendt med, at en ung mandlig håndværker har konfronteret en anden medarbejder med en kommentar, han synes var upassende.

”Så der har nok også siddet andre i skurvognene, som har syntes, at jargonen og kalenderne med de nøgne damer var en tid, der var passé. Jeg tror faktisk, at der er en del unge, som er meget med på hele diversitetsdagsordenen, og som har ligget under for: ”Sådan er kulturen i skurvognene, det taler vi ikke om her,” siger Martin Skou Heidemann.

Ifølge chef for arbejdsmiljø Byggeri i Dansk Industri Brancheservicecenter Byggeri, Mette Møller Nielsen, har flere virksomheder fået øjnene op for, at de unge mandlige håndværkere efterspørger en kulturændring.

”Virksomhederne bliver mere og mere opmærksomme på, at de unge mænd heller ikke gider de uartige billeder og toner,” siger hun.

For noget tid siden holdt Martin Skou Heidemann et oplæg for en gruppe unge mennesker, hvor han fortalte om virksomhedens sexisme-forebyggende tiltag. Oplægget medførte interesse fra en ung kvinde, som i dag er blevet ansat som lærling i Skou Gruppen.

På den måde mener den administrerende direktør allerede, at tiltagene har haft en effekt. Men han indrømmer gerne, at der skal arbejdes videre med tiltagene, hvis målet om de 25 procent kvindelige lærlinge for alvor skal rykke nærmere.

”Plakaterne var nemme at fjerne fra skurvognene, men det ville være for optimistisk at tro, at den til tider hårde jargon allerede er forsvundet helt.”

”Jeg tror, det tager noget tid. Medarbejderne skal se mig og de andre ledere rejse sig op og minde om tiltagene igen og igen og igen,” siger han.