Stress smitter – så hvordan undgår du, at kollegaens symptomer rammer dig?
Der findes mange råd til de stressramte – men ved du, hvad du skal gøre som pårørende? Her er erhvervspsykologens råd.
Når zebraer går rundt på savannen, ser man dem oftest gå i flokke. Nærmer et rovdyr sig flokken, former zebraerne en halvcirkel mod rovdyret og angriber, hvis det er nødvendigt.
På samme måde står mennesker gerne sammen, når en person rammes af for eksempel stress. Vores intuition fortæller os langt hen ad vejen, at vi skal hjælpe vores nærmeste, og det er oftest også en fordel.
”Når vi giver støtte til hinanden, gør vi hinanden mere robuste og står stærkere – sammen,” fortæller den nordjyske erhvervspsykolog Mads Lindholm.
En ny undersøgelse fra Velliv Foreningen viser, at over 40 procent af danskerne går til deres kollegaer, når de oplever mistrivsel eller mentale udfordringer på arbejdspladsen.
Men der er en fare ved at smide alt, hvad man har i hænderne, når en kollega eller partner for eksempel er ramt af stress.
For stress kan smitte, mener erhvervspsykologen.
”Der sker tit det – både på arbejdspladser og i hjemmet – at en person med stress billedlig talt får smittet den anden. Simpelthen fordi den pårørende ikke husker den første regel inden for førstehjælp: Stands ulykken. Undgå, at den breder sig,” siger Mads Lindholm.
Men hvordan skal du egentlig forholde dig som pårørende til enten en partner, kollega eller medarbejder, der er ramt af stress?
Det har vi bedt den nordjyske erhvervspsykolog Mads Lindholm om at gøre os klogere på.
Få herunder erhvervspsykologens tre råd til dig, der er tæt på en stressramt.
Pas på relationen
Vi kan som mennesker godt have tendens til at ville hjælpe så meget, som vi overhovedet kan. Men hvor langt skal man så egentlig gå i at være støttende?
”Det vigtigste er faktisk, at du bliver ved med at være for eksempel kollega, chef eller partner,” fortæller Mads Lindholm.
Du skal altså ikke tage en terapeutrolle på dig. Det skal du lade andre om, mener han.
”I skal fastholde virkeligheden i den relation, I har. Hvis I kommer til at sammenblande, hvornår du er omsorgsperson og hvornår du er pårørende, bliver det noget rod,” fortæller erhvervspsykologen.
Er det for eksempel en kollega, der er stressramt, kan dét, at du tager stor hånd om kollegaens sygdom gøre, at der opstår gnidninger i magtbalancen i jeres kollegaforhold. For der vil hurtigt opstå en forestilling om, hvem der er det svage led – og hvem der er det stærke, har erhvervspsykologen erfaret.
”Det er altså vigtigt, at I husker, at det er arbejdsopgaven og ikke sygdommen, I er sammen om,” siger han.
Drop dine fortolkninger
”Vi har en tendens til at fortolke, når der er noget, vi ikke helt forstår,” forklarer Mads Lindholm.
Derfor er det vigtigt, at du i forholdet til den stressramte spørger ind og lytter.
”Ofte, når jeg møder pårørende til stressramte, har de tolket på den anden og tænkt, at det må være dem selv, der er noget galt med – fordi de reagerer på personens indadvendthed eller korte lunte, som er et par af de symptomer, der kan følge med, når man bliver ramt af stress,” siger Mads Lindholm.
Erhvervspsykologen fortæller, at det også sker, at man mistolker den stressramtes overskud, fordi man ikke får talt ordentligt om situationen.
Dårligere hukommelse, kortere lunte, træthed og mere indadvendt.
Det er et par af de mange symptomer, som kan følge med, når en person bliver ramt af stress – hvilket er virkeligheden for en stigende andel af danskere.
Senest viste en undersøgelse fra PFA og Lederne, at to ud af tre ledere det seneste år har oplevet, at medarbejdere blev sygemeldt på grund af stress og manglende trivsel.
Samtidig føler hver fjerde dansker sig mere stresset end tidligere, viser en 2022-undersøgelse fra Gallup på vegne af Gjensidige.
Hvor meget man kan tillade sig at spørge ind, handler i høj grad om relationen.
”Når det handler om partners, så vil man tit kunne spørge lidt dybere ind. Når det er en kollega, skal man tage stort hensyn til den stressramtes privatsfære og ikke overskride den,” siger Mads Lindholm.
Det er ikke din opgave at fikse
”Den største faldgrube er at komme med løsninger. For man tror, man kan fikse det, men det kan man ikke,” siger Mads Lindholm.
Når for eksempel en kollega eller partner påpeger problemstillinger, er det altså ikke dit job at løse dem. For det kan du ikke, mener Mads Lindholm.
”Hvis det havde været så let at løse, havde personen nok gjort det selv,” siger han.
Han mener derfor, at det er vigtigt, at man ikke tager over, men i stedet tager under.
”Det vil sige, at du skal understøtte og hjælpe, men ikke overtage den andens opgaver eller forsøge at forgive, at man kan løse problemerne,” siger Mads Lindholm.
