Manglende ros og anerkendelse er den faktor, der ødelægger vores arbejdsglæde mest.
Det viser en ny undersøgelse fra virksomheden Arbejdsglæde Nu, foretaget blandt 567 danskere.
Tallene kommer ikke bag på Arlette Bentzen, der er arbejdsglædekonsulent og ejer hos Arbejdsglæde Nu. Hun ser det som en generel tendens:
”Det er en generel tendens, at der er mange, der glemmer at anerkende og værdsætte hinanden. Det er lidt et dansk fænomen,” fortæller Arlette Bentzen.
Hun mener ikke, at det er vores intentioner, der er noget galt med. Det handler i højere grad om, at vi er for travle:
”Folk glemmer det, når de siger til sig selv Det skal jeg huske at få gjort. Pludselig rammer hverdagens opgaver, og så får man det ikke gjort. Så intentionen er der ofte, men fordi man udsætter det, så får man det ikke gjort.”
Når Arlette Bentzen er ude at rådgive sine kunder i arbejdsglæde, oplever hun også, at vi faktisk nogle gange tror, vi har anerkendt vores kollegaer – uden det egentlig er tilfældet:
”Jeg spørger tit, når jeg er ude hos en kunde, hvor mange, der har givet en kollega anerkendelse i løbet af en uge. Og her er der mange, der rækker op. Men når jeg så efterfølgende spørger, hvor mange der er blevet anerkendt i løbet af ugen, er der langt fra lige så mange hænder oppe.”
Hvad det kan skyldes – og hvordan man skal anerkende sine kollegaer - kan du blive klogere på herunder, hvor Arlette Bentzen besvarer tre spørgsmål om anerkendelse på arbejdspladsen.
Hvad sker der, når vi ikke føler os anerkendte i vores arbejde?
”Anerkendelse og positiv feedback er med til at skabe en positiv følelsesmæssig tilstand. Det kan endda være med til at skabe en modstandskraft mod sygdomme som eksempelvis stress. Det gør også medarbejdere mere kreative, og de bliver bedre til at løse opgaver.
Det styrker også motivationen og performance under pres. Derudover bliver medarbejdere bedre til at skabe relationer, fordi i det man gør det – i det jeg anerkender dig – får vi bearbejdet vores relation til hinanden.
Men det skal jo være god anerkendelse. Det må ikke være overfladisk og ligegyldig. Det skal være ægte, konkret og meget gerne, hvor man fortæller, hvad det har af betydning for eksempelvis teamet, kunden eller opgaven. For så tager vi det til os.”
Hvad er dårlig anerkendelse?
”Det er jo selvfølgelig slet ingen eller overfladisk anerkendelse.
Det kan være, at din leder siger, at han virkelig værdsætter dit arbejde. Det kan du selvfølgelig blive glad for, men du kan ikke rigtig bruge det til noget.
I stedet skal man blive mere konkret og fortælle, hvad det præcis er, medarbejderen gør, som skaber værdi – og for hvem det skaber værdi.
Den negative flipside kan også være, at vi ikke er så gode til at tage imod anerkendelsen.
Så hvis man ikke også er tydelig i sin anerkendelse, så kan det nemt flyve hen over hovedets. Så hører vi det ikke. Der er derfor også en opgave i at sige det, så modtageren forstår det.
Hvis folk siger tak, er det ofte, fordi de har taget anerkendelsen til sig. Men hvis de svarer med, at det eksempelvis bare er deres arbejde, kan det være, at de ikke har forstået intentionen. Så vi skal sørge for, at modtageren tager anerkendelsen til sig.
Man skal også sikre sig, at man giver sin feedback på en måde, som er rart for modtageren. Det kan være, at der er et stort fællesmøde, hvor du anerkender én foran alle andre. Her er der både nogen, som vil elske det og nogen, som vil hade det. Så du skal vide, hvor det bliver taget bedst imod. Måske er det faktisk bedst under fire øjne eller i en mail.’’
Har du et godt råd til at huske at få givet anerkendelsen?
”Lige så snart du tænker, at nogen skal anerkendes, så skal du gøre det. Med det samme. Sig det, hvis du er tæt på personen, eller skriv det, hvis du ikke er i nærheden af personen. ''Når vi udsætter anerkendelsen, glemmer vi ofte at få det gjort.”
