Forestil dig, at du har en opgave, du skal udføre flere gange om ugen.

Hver gang du skal udføre den, må du gå på kompromis med, hvad din mavefornemmelse fortæller dig, der er det rigtige.

Opgaven skal nemlig løses gennem et system, som dikterer hvor, hvornår, hvordan og hvor mange.

Et system, som er sat til verden for at gøre dit arbejde mere effektivt.

Gør du, som systemet dikterer? Eller går du udenom din leders rammesætning og følger din mavefornemmelse?

For en række medarbejdere er ovenstående et dagligt dilemma.

På en dansk arbejdsplads oplever medarbejderne, at rammer og regler begrænser dem. Særligt i deres niveau af indflydelse og medbestemmelse i, hvordan opgaver skal løses.

Derfor vælger flere af medarbejderne at løse forskellige opgaver uden om systemerne.

Blandt andet lader de patienter modtage flere behandlinger, end de er berettiget til - uden at formidle det videre til ledelsen.

Og medarbejderne underlader at registrere aftaler, hvor patienterne ikke møder op, selvom de egentlig skal.

Medarbejderne udfører altså dét, forskere kalder ”skyggearbejde.”

Skyggearbejde dækker over situationer, hvor arbejdet ikke bare usynliggøres af magtstrukturer på arbejdspladsen, men hvor medarbejderne aktivt skjuler dele af deres arbejde for at skabe indflydelse til at kunne udføre arbejdet på den måde, som, de vurderer, er nødvendigt.

Eksemplet stammer fra et studie foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Gennem en række kvalitative interviews med medarbejderne på en større enhed inden for den ambulante psykiatri kom det frem, at flere af dem føler, at standardiseringerne begrænser dem i deres arbejde.

Her møder medarbejderne dagligt behandlingspakker og standardiseringer, som er indført for at effektivisere deres arbejde. Men sådan oplever de det ikke.

Og det får dem til at ty til andre metoder:

”Det er jo deres faglige dømmekraft, som siger dem, at opgaven skal løses på en anden måde, som ikke kan rummes inden for det system, der er sat op,” fortæller Ida Madsen, der er seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Undersøgelsen viser også, at medarbejderne forbinder det at have lav indflydelse i sit arbejde med at blive behandlet ikkemenneskeligt.

”De forbinder det med at blive behandlet, som var man en robot, et dyr eller en spillebrik, som man bare kan flyttes rundt med. Og det at opleve at have indflydelse i sit arbejde bliver forbundet med at få anerkendelse og respekt af, at man er et selvstændigt tænkende menneske, der har noget værdifuldt at bidrage med i fællesskabet.

Og det er jo nogle enormt stærke psykologiske mekanismer at føle sig anerkendt og respekteret som menneske,” siger seniorforskeren og uddyber:

”Og hvad definerer de så som indflydelse? I den her undersøgelse fortæller de os, at de har indflydelse i arbejdet, når de er med til at bestemme, hvordan de løser deres opgaver, hvordan de prioritere deres opgaver, hvornår man løser hvilke opgaver og i hvilken rækkefølge.”

Alt sammen elementer, som standardiseringerne går ind og dikterer.