Ole vil have større diversitet branchen. Nøglen har han måske fundet i Finland
Der er mangel på diversitet i branchen, mener direktøren i Himmerland Boligforening. Men et besøg på et finsk gymnasium har givet ham en idé til, hvordan vi i Danmark bør strukturere ungdomsuddannelserne.
Det er ikke, fordi mænd er ukvalificerede.
Det er heller ikke, fordi kvinder kan udføre arbejdet bedre.
Men i Himmerland Boligforening er det beboerne, der er de egentlige ejere, siger Ole Nielsen, som er direktør i Himmerland Boligforening.
Og de er lige så blandede som mennesker generelt er i samfundet.
Derfor er det ifølge boligdirektøren vigtigt, at der også er diversitet i hans medarbejderstab.
Ikke alene med fokus på fordelingen mellem mænd og kvinder – men også dén fordeling.
Og det er langt fra tilfældet lige nu.
Selvom direktøren anslår, at hans administrative stab består af 40 procent kvinder og 60 procent mænd, halter fordelingen efter, når det kommer til de faglærte ejendomsserviceteknikere. Altså de, der er i berøring med beboerne ude i områderne.
”Vi har for eksempel lige nu 17 lærlinge. Her er kun én kvinde,” siger Ole Nielsen.
Et efterslæb på uddannelserne
Når Ole Nielsen kigger mod uddannelsesstederne, er han ikke videre optimistisk.
Her udgør kvinder kun ni procent af de hold, der senest har søgt ind på uddannelsen for ejendomsserviceteknikere rundt om i landet – også der, hvor han henter langt størstedelen af sine lærlinge.
Det er ”brandærgerligt”, mener direktøren.
”Det er jo der, vi henter vores folk fra. Og når først kvinder kommer i lære hos os, bliver de her også,” har han erfaret.
Derfor mener Ole Nielsen, at nøglen til mere diversitet i branchen må ligge hos uddannelsesstederne.
Og idéen til, hvordan det kan løses, har han måske allerede fundet.
På besøg i Finland
På et tidspunkt i løbet af sin karriere var Ole Nielsen på besøg på et gymnasium i Finland.
Her var det ikke kun de boglige, der gik rundt på gangene.
Der var også unge mennesker, som var i gang med at afsøge, om de ville være faglærte.
”Der var for eksempel ejendomsserviceteknikere, som gik sammen med de boglige. Det vil sige, at de var en del af det sociale miljø med fredagsfester og hele baduljen,” husker Ole Nielsen.
En af nøglerne til at skabe større mangfoldighed på ungdomsuddannelserne er – ifølge Ole Nielsen – at sørge for muligheden for et socialt ungdomsliv.
”Det betyder meget, når de i første omgang skal vælge deres retning,” siger han.
Derudover gav det finske gymnasium de faglært-interesserede mulighed for at bruge mere end ét år på at finde ud af, hvad de vil.
Som det er i Danmark lige nu, får gymnasieelever tre år til at tænke over, hvad de egentlig vil. De faglærte har ét år og så er de fanget, fortæller Ole Nielsen.
”Men tænk nu, hvis man kombinerede uddannelserne. Ikke kun for visse områder, men generelt set og siger, at vi har ét gymnasium. Og det gymnasium er indgangen til din videre uddannelse – uanset hvad du vil i fremtiden.”
”Jeg tror, der er mange, som kan nå at skifte retningen nogle gange i løbet af de her tre år, hvis de kommer ind og prøver nogle andre ting, end de gør i dag,” konstaterer Ole Nielsen.
Direktøren er godt klar over, at en sådan implementering kræver en ændring af hele uddannelsessystemet.
”Men det ville være så stærkt,” mener han.
