Anders brød med egne principper, indtil han fik en lys idé

Der er ikke to arbejdsdage, der er ens, men de kan alligevel minde meget om hinanden. En gang imellem kommer der dog en dag, som af den ene eller anden grund ridser sig ind i vores hukommelse.

Det er sådan en dag, som de medvirkende fortæller om i artikelserien "En arbejdsdag, jeg aldrig glemmer".

Anders Bilgram, ejeren af Nordisk Brænderi, har fortalt sin historie til Vigeur-journalist Kasper Ørkild, der her fører pennen.

August 2021

Jeg sad i min traktor og skulle til at læsse 22 eller 23 storsække med byg, da det gik op for mig. Det, jeg havde gang i, var jo fuldstændig idiotisk.

Byggen skulle køres langt ned i Tyskland til et malteri, og så skulle det køres tilbage til vores gård, hvor jeg skulle bruge det i vores whiskyproduktion. Men det gik stik imod alle vores tanker om bæredygtighed og CO2-aftryk.

Dér slog det mig, at vi skulle prøve at holde alle processer samlet på gården. På den måde kunne vi også lave en såkaldt "single estate"-whisky, som vi desuden kunne nedvande med vand fra vores egen boring. 

Idéen til Hødal Whisky var født.

Beslutningen, som jeg tog efter mine overvejelser bag rattet på traktoren, var en af de bedste, siden jeg fik idéen til at starte Nordisk Brænderi. 

Tilbage i 2003 sad jeg i min seks meter åbne båd på ishavet. Der fryser man, og på det tidspunkt havde vi sejlet en del af den lange strækning nord for Rusland og smagt forskelligt hjemmebrændt. 

Mellem isflagerne gik tankerne på langfart hjem til min kones varme glaspusteri og ikke mindst snapseglassene. Der fik jeg idéen til at starte et destilleri.

I 2008 besluttede jeg mig for at føre idéen ud i livet,  og Nordisk Brænderi blev født. Siden 2010 har vi destilleret stort set alle typer af spiritus, hvor whiskyen hurtigt fik en væsentlig plads i produktionen.

Der skulle dog gå en del år, før vi for alvor fik mulighed for at gøre whiskyen lokal. Men fra 2020 begyndte vi at dyrke maltbyg på egne marker, og dermed var de første skridt mod en “single-estate”-whisky taget.

I 2023 indviede vi Hødal Malteri, som jeg fik idéen til, mens vi læssede byg med retning mod Tyskland. Siden har vi selv styret alle processerne i vores whiskyproduktion. Det har gjort, at vi nu arbejder mere med bæredygtighed. 

Det er i tidens ånd, og det er en stærk del af vores identitet at være så lokale som muligt.

Det var nok langt billigere og lettere at køre videre med lastbilerne - også om 10 eller 20 år. Men det passer ikke ind her. Det er vigtigt at have alle processerne samlet helt lokalt i stedet for at køre gennem halvdelen af Europa.

Økonomisk og i forhold til arbejdstid er det verdens dårligste idé. Men det betyder mere for mig personligt og for stedet her, at vi er lokale i vores produktion.

I vores tørreovn brænder vi lokale tørv, som tørvebisserne i Moseby leverer til os. Det er et af meget få steder i Danmark, hvor der graves tørv, og det elsker jeg, at vi kan bruge i vores produktion.

Vi har kigget på at bruge biogas for at benytte en grøn energiform, og måske har vi biomateriale nok til at lave vores gasproduktion. Men det kræver, at vi anskaffer et mini-anlæg i en størrelse, hvor det giver mening. 

Idéen er altid at bruge det, som vi har omkring os herude. Vi bor midt i en betagende natur, som vi hele tiden gør brug af. Der er vores egne områder at plukke på, men vi har også en plukketilladelse i nogle statsområder.

Hvert år samler vi op mod 50 mennesker til plukkedag midt i juni. Der plukker vi vilde hybenroseblomster til gin, og vores rekord er 67 kg kronblade fra blomsterne. 

Det hele er baseret på at gå i gang med ens idéer. Lad være med at gå og tygge drøv alt for længe. Er idéen god, skal den nok holde.

For mig er det altid en god idé at arbejde mere i nærhed i forhold til den verden, som vi lever i. Vi skal holde vores processer så tæt på os selv som overhovedet muligt.