Dilemma: “Jeg er blevet leder for mine kollegaer. De synes, jeg har en helt forkert plan til julefrokosten”

“Jeg er en leder i start 30’erne, som gennem årene er gået fra praktikant til leder i samme virksomhed. Det vil sige, at jeg i dag er leder for medarbejdere, som jeg har festet ret meget med, da vi var ligestillede kollegaer. Vi har snart firmajulefrokost, hvor jeg egentlig havde tænkt mig at gå tidligt hjem. Men forleden sagde én af mine medarbejdere, at det ville virke helt forkert, fordi jeg – ifølge ham – altid har været dronningen af dansegulvet. Hvad ville I gøre?”

Vi har ringet og spurgt tre nordjyske profiler fra Vigeurs panel:

“Jeg synes, det afhænger af, hvem du spørger af hensyn til.

Det er klart, at du som leder har en anden rolle nu. Og hvis du spørger, fordi du selv har det bedst med at tage tidligt hjem fra festen, så synes jeg, det er et rigtig godt valg at gøre det.

Men hvis du spørger af hensyn til dine medarbejdere, er det en anden sag.

Hvis du har en god relation til medarbejderne, tror jeg ikke, du skal være bekymret for, at du hæmmer deres fest med din tilstedeværelse.

Tværtimod tror jeg faktisk, mange vil få respekt for, at du stadig tager del i festen og møder dem på deres banehalvdel.”

“Jeg har selv prøvet at stå i din situation, hvor jeg pludselig blev leder for mine kollegaer. Og hvor de stadig syntes, jeg skulle feste med.

Men det ér bare sværere for alle parter at finde en sund magtbalance, når medarbejderne tidligere har kendt dig som kollega.

Måske er der nogle, som stikker lidt mere til dig, end de ville gøre til en anden leder. Eller måske har du selv sværere ved at føle, at du rent faktisk er lederen.

Ikke nødvendigvis til julefrokosten – men om mandagen eller et halvt år senere, hvor du også skal kunne træffe svære beslutninger, som vedrører medarbejderne.

Det kræver øvelse, og selv den dag i dag har jeg det bedst med at bevare en vis distance.

Vi har faktisk selv julefrokost i aften, hvor jeg hygger mig og danser sammen med mine medarbejdere. Men jeg går også hjem inden midnat, så de kan slå sig løs uden mig.”

“De rå festaber vil synes, jeg er mærkelig nu – men min første tanke er, at ledelse og alkohol er et rigtig dårligt miks.

Julefrokosten er jo kendt som medarbejdernes frirum.

Og selvom du holder dig relativt ædru, risikerer du at se eller høre noget, du helst ville have været foruden. Og som kan være svært at komme tilbage fra.

Nogle mener jo også, at vi kan nulstille det asymmetriske magtforhold, vi har som leder og medarbejdere, fordi der er julefrokost. Men det er noget vås.

Hvad betyder det for eksempel, hvis du som leder danser en sober dans med den ene medarbejder og slet ikke danser med den anden?

Det betyder sikkert ikke noget for dig – men det gør det måske for medarbejderen. Ikke fordi vi skal falde i krænkelsesfælden, men fordi det kan tolkes som en favorisering eller et fravalg.

Derfor ville jeg som leder gå tidligt hjem, så jeg slet ikke risikerer at stå i de situationer. Og så skal der nok komme en ny dronning af dansegulvet.”