Forsker: De ”ubevidst inkompetente” spøger på ledelsesgangene. Det skræmmer talenterne væk
Der er brug for nye helte på ledelsesgangen og et opgør med at følge de ”ubevidst inkompetente”, mener aktionsforsker på Aalborg Universitet. Ellers risikerer vi, at flere virksomheder må lukke og slukke i den nærmeste fremtid.
Er man en moderne leder med et moderne syn på sin virksomhed, er der kun ét sted at placere sig i forhold til de mennesker, man har ansat.
Og det er hverken som øverste hersker eller nederste beskuer.
Det mener Mogens Sparre, som er aktionsforsker på Aalborg Universitet.
”Den moderne leder har i dag en erkendelse af, at uanset hvem fra teamet der mangler, vil det skabe problemer,” siger han og uddyber:
”Det afspejler sig også i lederens sprog: Vi taler ikke om at have medarbejdere ’under os’ eller betragter dem som grupper af forskellig status. Alle er værdifulde i den rolle, de har. Vi taler om kollegaer, uanset hvilket ’niveau’ de opererer på.”
Alt for mange i dag er det, jeg kalder ubevidst inkompetente. Det betyder, at de gør, som ledere altid har gjort og efterligner lederne, der som sædvanlig er på forsiden af Nordjyske. På den måde gør de, som det er blevet gjort i over 100 år
Desværre oplever han i sin forskning, som foregår i direkte samarbejde med nordjyske virksomheder, at der stadig hersker en gammel filosofi på danske ledelsesgange.
En filosofi, hvor ledere ser op til de beslutningstagere, som har bygget deres imperier på 70 år gamle ledelsesteorier.
”Alt for mange i dag er det, jeg kalder ubevidst inkompetente. Det betyder, at de gør, som ledere altid har gjort og efterligner lederne, der som sædvanlig er på forsiden af Nordjyske. På den måde gør de, som det er blevet gjort i over 100 år,” forklarer Mogens Sparre.
Men gør ledere ikke op med dén kultur, kan det få konsekvenser for medarbejdernes trivsel og den fremtidige rekruttering, mener aktionsforskeren.
Symptomer på kulturen
Rundt på ledelsesgangene er det ikke mærkværdigt at støde på begreber som ”Performance Management”, ”New Public Management” og ”LEAN”.
Det vidner om, at fortidens spøgelser endnu ikke har givet slip.
Jeg vil næsten påstå, at 80 procent af alle ledere på over 50 år i dag ikke egner sig til at tage hånd om den nye generation – netop fordi de ledere blot er kopier af kopier, hvilket betyder, at deres værdisæt stammer fra forældede ledelsesteorier og værdier
Ledelsesguruer som Henry Ford, Frederick Winslow Taylor og Henri Fayol huserer stadig, mener Mogens Sparre:
”Mange nye ledelsesbegreber bygger stadig primært på troen på vækst, optimering og ikke mindst på værdien af måling af performance. De bygger alle på, at vi har organisationen opdelt i tre niveauer: I toppen med et strategisk niveau, i bunden et operationelt niveau og i midten med et taktisk niveau. Noget er altså ’oppe’, mens andet er ’nede’.”
Den forældede ledelseskultur viser sig også i måden, mange ledere omtaler andre i deres organisationer, fortæller han.
De siger ”medarbejdere”, ”ansatte” og dem, de har ”under” sig.
”En virksomhed ville altså bryde sammen, hvis kantinedamen ikke lavede frokosten, hvis lederen ikke satte mål, og hvis IT-medarbejderen ikke fiksede IT-problemerne,” pointerer Mogens Sparre.
”Vi er lige vigtige i en organisation, og der er ikke nogen, der er over eller under. Alle er uddannet til at gøre sit, og vi bør være enige om, at alle er unikke mennesker, der hver især bidrager med noget unikt.”
Går glip af vigtige ressourcer
Holder man fast i den forældede ledelsesstil, løber man ifølge aktionsforskeren store risici.
”Jeg vil næsten påstå, at 80 procent af alle ledere på over 50 år i dag ikke egner sig til at tage hånd om den nye generation – netop fordi de ledere blot er kopier af kopier, hvilket betyder, at deres værdisæt stammer fra forældede ledelsesteorier og værdier,” siger Mogens Sparre.
Værdisæt, som den nye generation på arbejdsmarkedet hverken vil følge – eller finde sig i.
”Unge mennesker vil i dag ikke finde sig i at være ’under’ nogen. De vil mødes, anerkendes og udvikles. Ikke fastholdes. Og bliver de ikke det, møder de ikke ind igen i morgen,” siger Mogens Sparre.
Begynder ledere ikke at behandle medarbejdere som ligeværdige, dygtige og anerkendte mennesker, mener aktionsforskeren altså, at de kan se ind i en fremtid, hvor virksomheden må lukke på grund af manglende arbejdskraft.
Men det er ikke, fordi Mogens Sparre er fortaler for, at hierarkiet helt skal erstattes. Det kalder han en naiv tilgang.
Det handler mere om erkendelsen af, at viden er magt – og at al viden i organisationen først bliver tilgængelig, når alle respekteres på lige fod med hinanden.
”Et godt eksempel er den moderne leder, der netop har ansat en ny kollega. Hun venter én uge, og så inviterer hun den nyansatte på kaffe, hvor personen skal fortælle alt det, han undrer sig over. For den nye vil påpege noget, de erfarne ikke længere studser over. Og kan man ikke se værdien i det, er man da et fjols,” siger Mogens Sparre.
Ifølge aktionsforskeren kan vi også allerede nu se, at det virker, hvis vi retter opmærksomheden mod succesfulde virksomheder.
”Hvis du ser på de virksomheder, der lige nu har allermest succes, er de dem, der gør noget radikalt anderledes, end man gjorde for få år tilbage. De har skabt virksomheder, hvor den nye generation gerne vil være.”
