Kære leder. Det er denne adfærd, der skaber følgere – ikke dine visioner og strategier
”Vi er programmeret til at være opmærksomme på, hvem er den største, den stærkeste, mest magtfulde og hvem vi så skal følge,” siger adfærdsekspert Henrik Tingleff. Men når den magtfulde leder er valgt, er udseendet og musklerne ikke længere nok til, at vi også gider lytte. For på et tidspunkt får vi nok af visioner og strategier.
Som menneske besidder du automatisk en flokmentalitet. Det indebærer blandt andet, at et af dine primitive instinkter er være autoritetstro.
Og fordi vi vægter flokken så højt, er vi programmeret til at underkaste os flokkens leder, som også vælges ud fra primitive parametre.
Det fortæller Henrik Tingleff, som er adfærdspsykolog.
”Vi er programmeret til at være opmærksomme på, hvem er den største, den stærkeste, mest magtfulde og hvem vi så skal følge,” siger han.
Læs med herunder, hvor Henrik Tingleff gennemgår, hvordan flokdyrets ideelle leder ser ud – og hvilke handlinger, der skaber følgeskab.
Sådan ser flokdyrets ideelle leder ud
”Når vi vælger ledere, sker det oftest ud fra ret primitive parametre.
Forskning viser, at vi blandt andet foretrækker høje mænd frem for lave mænd – og smukke mennesker får også en billet forrest i forfremmelseskøen.
Som et moderne menneske kan det måske lyde mærkeligt, at vi vælger den smukkeste, for kan man overhovedet objektivt sige, hvem der er smukkest?
Det kan man i et evolutionært perspektiv. Der er helt klare rammer for, hvad der er en smuk krop.
Hos mænd vælger vi helt instinktivt dem med store brystkasser, store overarme, markerede kæbepartier. Altså ud fra det, der normalt er et udtryk for styrke.”
Vi vælger langt hen ad vejen ledere ud fra et klassisk, nærmest primitivt og traditionelt skønhedsideal. For vi har for vane at forveksle skønhed med kompetence
“Hos kvinder handler de om reproduktion – udstråler denne kvinde, at hun er værd at parre sig med? Så det er altså de klassiske - og ikke særlig tidssvarende eller politiks korrekte - fysiske attributter der bliver vurderet her.
Vi kan også forveksle både skønhed med kompetence. Hvis du viser et billede af en meget smuk person, så er der også større sandsynlighed for, at de vil beskrive og opfatte mennesket som kompetent, end hvis mennesket ikke er så smukt.
Vi vælger altså langt hen ad vejen ledere ud fra et klassisk, nærmest primitivt og traditionelt skønhedsideal.
For vi har nemlig for vane at forveksle skønhed med kompetence. Det vil sige, at hvis du viser et billede af en meget smuk person, er der større sandsynlighed for, at de vil beskrive og opfatte mennesket som kompetent, end hvis mennesket ikke er så smukt.”
Sådan lyder flokdyrets ideelle leder
“Et andet primitivt parameter, vi udvælger ledere ud fra, er alfamaskulin adfærd.
Det vil sige, vi vælger dem, der taler højt, taler meget og slår i bordet. Altså Trump-typen.
Og ja – vi står alle sammen og griner af Trump og peger fingre ad ham. Men han formåede altså alligevel at blive valgt ind som præsident.
På direktionsgangene finder du også både røvhullerne og psykopaterne, som altså ikke har snydt sig vej dertil. De er jo ansat og forfremmet af nogen.
Det skyldes ganske enkelt, at vi tolker det at fylde som at være kompetent. Dominerende adfærd og uafbrudt talestrøm bliver opfattet som kompetence. Uanset om det der bliver gjort eller det der bliver sagt intet har med sagen eller problemet at gøre.”
Sådan får lederen flokdyret til at følge efter
”Når man så er valgt som leder, er det ikke længere nok bare at være smuk, højtråbende og høj. Her skal lederen have et andet opmærksomhedspunkt.
Kigger vi på evolutionen og historien, lader folk sig nemlig ikke lede af udelukkende udsagn, visioner og værdisæt.
De lader sig lede af adfærd.
Henrik Tingleff er adfærdspsykolog og efterspurgt foredragsholder, underviser og rådgiver inden for alt der handler om at forstå og påvirke menneskers adfærd på et videnskabeligt grundlag.
Henrik er derudover forfatter til en af det sidste års mest solgte fagbøger “Når Flokdyret Fejler”.
Det vil sige, at ledere kan have nok så velformulerede core values, udtænkt fine vision statements og have en strategi i 2030, der spiller helt ud i fingerspidserne.
Men hvis lederen smider sin coladåse i papirkurven, så er alle core values om miljø fuldstændig ligegyldige, for det er dét, medarbejderne ser lederen gøre, som lederen vil blive dømt efter – altså i det her eksempel coladåsen i papirkurven.
Ledere kan også tale nok så meget om diversitet og inklusion, men hvis lederen samtidig siger ”bøsserøv” til personen, der i morges lavede en skramme i lederens bil, så er førstnævnte altså lige meget.
Vi bliver altså i høj grad ledet af det, vi ser, frem for dét vi hører. Derfor bliver ledere også nødt til at agere i tråd med de visioner, værdisæt og core values, som de taler om. Ellers mister de medarbejdernes følgeskab.”
Vil du vide mere om, hvordan vores flokmentalitet påvirker arbejdspladsen? Læs med i denne artikel, hvor Henrik Tingleff beskriver fem udfordringer, mange ledere bakser med som følge af medarbejdernes flokmentalitet.