Ledere skal huske begge sider af mønten, siger ledelsesrådgiver om ny æra i erhvervslivet
"Hvad der skal til, for at brugen ikke kun bliver teknisk og juridisk mulig, men også etisk forsvarligt?” Det reflekterer ledelsesrådgiver Dorte Stigaard over i denne klumme.
I formatet Lederens Løsning giver vi spalteplads til ambitiøse nordjyder, så de har mulighed for at fortælle om en aktuel problemstilling eller udfordring i deres arbejdsliv. Vores eneste krav er, at deres bidrag også skal indeholde en mulig løsning på problemet.
Denne tekst er skrevet af Dorte Stigaard, som er selvstændig konsulent og ledelsesrådgiver.
Der er en nærmest euforisk hype om AI – Artificial Intelligence eller på dansk kunstig intelligens, og med fremkomsten af særligt ChatGPT er brugen og ikke mindst mulighederne eksploderet.
Begejstringen er næsten til at tage at føle på – her er en teknologi, som har potentialet til at løse rigtig mange af de udfordringer, vi som samfund, virksomheder og organisationer står midt i, og som samtidig skaber så mange nye muligheder, at næsten kun fantasien sætter grænsen.
Ikke mindst på ledelsesgangene er digitaliseringen med den kunstige intelligens rykket ind og væk fra IT-folkene, og der er en del ”so ein Ding müssen wir auch haben” over stemningen – nogle steder.
Så what’s not to like? Er det ikke bare Just Do It – og jo før jo bedre? Jo, men ikke med hovedet under armen bare for at gøre noget.
Andre steder ser man med en vis frygt på denne nye, revolutionerende teknologi – for hvad betyder den for samspil mellem mennesker og teknologi, for overvågning, datasikkerhed og meget mere, og kan det løbe løbsk for os, når den kunstige intelligens ikke kun kan lære af mennesker, men også af sig selv og andre kunstige intelligenser?
Elon Musk har indopereret en chip i hjernen på et menneske – kan det gå som i filmen Frankenstein, hvor det kunstigt fremskabte menneske vender sig mod sin skaber?
Dorte Stigaard blev i 1986 cand. mag. i tysk og humanistisk datalogi fra Aalborg Universitet og fortsatte på universitetet som undervisningsassistent.
Blev i 1987 ansat i Aalborg Kommunes it-afdeling. Avancerede og blev kontorchef i 2000.
Sekretariatschef i Det Digitale Nordjylland fra 2000-2002.
Blev derefter direktør i Nordjyllands Amt for Undervisnings- og Kulturområdet samt it.
Blev i 2006 direktør i Region Nordjylland med særligt ansvar for regional udvikling og erhvervsudvikling, it og kommunikation.
Forlod i 2017 en stilling som koncerndirektør i Region Nordjylland med ansvar for sundhedsinnovation, sundhedsaftaler og kommunesamarbejde, HR, kommunikation, IT og digitalisering samt miljø, kollektiv trafik og uddannelse.
Begyndte 15. januar 2018 som innovationsdirektør på Aalborg Universitet, hvor hun arbejdede frem til 2022.
Startede i marts 2023 som selvstændig ledelseskonsulent.
Har haft mange tillidsposter i tværregionalt og nationalt samarbejde med udgangspunkt i it og digitalisering og har haft bestyrelsespost i 12 forskellige bestyrelser.
Et er sikkert: den kunstige intelligens er kommet for ikke kun at blive, men at blive udviklet yderligere og brugt overalt i både vores arbejds- og privatliv. Ikke mindst i sundheds- og velfærdssektoren kommer AI som en meget stor del af løsningen, når vi både bliver mange flere ældre, og på personalesiden kommer til at mangle både varme hænder og kloge hoveder – alt andet lige.
Og det ER da smart, som for eksempel når Region Nordjylland har taget AI i brug på skaderøntgen, så der meget hurtigere kan skelnes mellem, hvem der slet ikke har brug for hjælp, hvem der kan vente og hvem, der har størst behov her og nu, alt sammen til gavn for både patienter, personale og sundheds- pengepungen.
Og når den kunstige intelligens er ’det andet sæt øjne’ på de mange mammografibilleder fra brystkræftscanninger. Det øger hastighed og kvalitet, sparer en radiograf og øger sikkerhed og tryghed for patienten.
Så what’s not to like? Er det ikke bare Just Do It- og jo før jo bedre? Jo, men ikke med hovedet under armen bare for at gøre noget.
Én ting er, hvad vi KAN bruge den kunstige intelligens til, noget andet er, hvad vi som samfund, virksomhed eller organisation VIL bruge den til? Og hvad der skal til, for at brugen ikke kun bliver teknisk og juridisk mulig, men også etisk forsvarligt. Det giver masser af dilemmaer, som der ikke findes nemme svar på.
Vi står her med en teknologi, der ikke kun understøtter det, vi allerede gør, men har potentialet til helt at transformere vores liv og arbejdsliv, afskaffe masser af job, men også skabe helt nye, hjælpe med de helt store dagsordener omkring klima, sundhed, velfærd, krig og fred – og som også grundlæggende kommer til at udfordre os på forståelsen for, hvad det vil sige at være menneske.
Så der er brug for at få AI på skoleskemaet, ikke kun for dem, der faktisk er et sted i uddannelsessystemet, men også for alle, der er i arbejde – og ikke kun lederne og politikerne, men især dem.
For én ting er, hvad vi KAN bruge den kunstige intelligens til, noget andet er, hvad vi som samfund, virksomhed eller organisation VIL bruge den til? Og hvad der skal til, for at brugen ikke kun bliver teknisk og juridisk mulig, men også etisk forsvarligt. Det giver masser af dilemmaer, som der ikke findes nemme svar på.
Dronning Margrethe sagde i sin nytårstale, at ”kunstig intelligens efterlader os med et helt grundlæggende spørgsmål: Hvad er det, der gør os mennesker til noget ganske særligt?” Måske er det netop her i AI-tidsalderen, at det for alvor bliver vigtigt, at ikke mindst lederne får forøget og dybere indsigt i både teknologien og – ikke mindst! – det at være menneske?
Det handler om at kunne lede både den kunstige og den menneskelige intelligens, og forstå, hvordan den kunstige er mere end bare endnu en ny teknologi, og den menneskelige og det overhovedet at være menneske er meget mere end en analog ressource.
Nemt er det ikke – men der er hjælp at hente, og det bugner af konferencer og gå-hjem-møder, med skarpe og inspirerende oplæg om kunstig intelligens, og også stadig flere IT-uddannede og -efteruddannede på jobmarkedet. Men det er kun den ene side af mønten – den anden er den mere menneskelige: hvad er det for et samfund, en virksomhed og en organisation, vi vil, hvor teknologi og mennesker skaber fremtiden sammen og arbejder sammen på helt nye måder?
Det udsyn kræver indsigt – ikke kun i teknologien, men også i mennesket – siger jeg, som oprindelig uddannet humanistisk datalog, men heldigvis også mange andre.
Held og lykke til os alle sammen – og erkender vi, at der er meget, vi endnu ikke ved eller forstår, er åbne og nysgerrige også på andres perspektiver, og holder hovedet koldt og hjertet varmt, er der håb forude.
