“Ligestillingen er gået for langt i Danmark.” Og månen er lavet af norsk gedeost

Mænd og kvinder har lige muligheder i Danmark.

Det er jo ikke arbejdsmarkedets skyld, hvis kvinder hellere vil prioritere deres børn end karrieren.

I øvrigt har min fætter en kvindelig chef, der tjener boksen. Så hvad er problemet?

Problemet er, at den type mavefornemmelser og misinformation trives bedre end kønssygdomme på sommerens festivaler. De florerer på sociale medier, i de små hjem og i storrumskontorerne på danske arbejdspladser.

Faktisk i en sådan grad, at hver femte mand under 50 år mener, at ligestillingen er gået for langt i Danmark.

Det viser en stor vælgerundersøgelse, der også har spurgt danskerne, om ligestillingen halter. Det mener 40 procent af mændene og 70 procent af kvinderne.

Så hvad skal vi tro?

Jeg foretrækker at læne mig op ad forskere og evidens fra nordjysk erhvervsliv frem for at stole på egen mavefornemmelse.

Og ja: Hvis du bliver træt bare ved synet af denne artikel, så er det nok dig, der bør læse med.

Når vi drister os til at kigge på data, ser det sort ud for ligestilling og diversitet på det danske arbejdsmarked. Ikke mindst i ledelsen.

Dugfriske tal viser, at kvindelige ledere i gennemsnit tjener 7,9 procent mindre end mandlige ledere – uden det kan forklares med erhvervserfaring, barsel, sygefravær og lignende.

For hele det private arbejdsmarked er det uforklarlige lønskel 5,7 procent.

Og kigger vi på andelen af kvinder i topledelse, er Nordjylland – sammen med Syddanmark – den region i landet, der performer dårligst, viser tal fra Tænketanken Equalis.

Det har Nordjyske også dokumenteret i en glimrende artikel med et grelt budskab:

I nordjyske bestyrelser er der flere bestyrelsesmedlemmer med navnene Henrik, Peter, Lars og Jens, end der er kvinder.

Eller sagt på en anden måde: Kvinder udgør 13,2 procent af bestyrelsesposterne i Nordjylland.

“De fortæller os ofte i det nordjyske, at der ingen kvindelige kandidater er,” lyder det fra Dansk Industri i artiklen.

Selv kunne jeg også nøjes med at tælle på fingrene, da jeg finkæmmede listen over nordjyske virksomheder med over 50 medarbejdere.

Her kan jeg tælle under 50 kvindelige direktører i over 600 virksomheder. Altså under 10 procent.

Ville du være ligeglad med at tjene 7,9 procent mindre end en kollega af et andet køn, selvom I er lige kvalificerede?

Fint nok. Her er det jo kun kvinderne, der taber.

Men spørgsmålet er, om vi ikke alle sammen taber, når vi ikke har flere kvinder i topledelse.

Ifølge en økonom går vi glip af vækstmuligheder, når vi ser bort fra halvdelen af vores talentmasse.

For kunne det tænkes, at vi med diversitet ved bestyrelsesbordet og i hjørnekontorerne får flere perspektiver på vores problemstillinger? Så vi i sidste ende finder bedre løsninger?

Det mener én af landets fremmeste forskere i ligestilling, som vi tidligere har talt med på Vigeur:

Ifølge Anette Borchorst har vi i Danmark tendens til at diskutere, at kvinder frivilligt prioriterer anderledes end mænd.

Men vi kunne med fordel skele til vores norske naboer, hvor debatten har en anden klang:

“I Norge taler man om vigtigheden i at få kvinder ind på topposter, så man udnytter den viden og de kompetencer, der er til rådighed, bedst muligt,” siger Anette Borchorst.

“Vi burde i højere grad tænke som i Norge og sige: Hold da op, hvor er det ærgerligt, at vi ikke får fat i den der kvindelige kompetencemasse, for vi går glip af så meget.”

Med fare for at puste til polariseringen er der altså meget at hente for nordjyske virksomheder. Men det kommer vi aldrig til, hvis vi ikke vil erkende, at vi er langt fra målet.

Og så er vi nogen, der for alvor bliver trætte.