Nordjysk direktør: Sådan begår du den rigtige slags fejl, som skaber de bedste løsninger

I formatet Lederens Løsning giver vi spalteplads til ambitiøse nordjyder, så de har mulighed for at fortælle om en aktuel problemstilling eller udfordring i deres arbejdsliv. Vores eneste krav er, at deres bidrag også skal indeholde en mulig løsning på problemet.

Denne tekst er skrevet af Peter Andersen, direktør for Dafolos forlag og konsulentafdeling.

På tværs af brancher og jobs er det kendetegnende, at vores problemer i arbejdslivet bliver mere komplekse. Problemerne er viklet ind i hinanden, og der findes ikke én løsning på dem, uanset hvor meget vi analyserer på alle leder og kanter.

Nogle kalder disse problemer for ”vilde” problemer, som kun kan løses ved, at vi arbejder sammen ledelse og medarbejdere på tværs. Vi skal med andre ord på en kvalificeret måde prøve os frem sammen.

Vi skal handle læring og feedback frem. Vi kan ikke bare tænke os frem til det længere. Det skal dog ikke være blind handling, men velovervejede konkrete handlinger i praksis, som vi sammen planlægger, afprøver, evaluerer, justerer, afprøver igen, evaluerer igen etc. i en lang række af læringsloops.

Vi er nødt til at afprøve noget for at finde – ja ikke løsningen for den findes nok ikke – men finde en mulig løsning. Vi skal indstille os på at begå fejl for at kunne finde gode løsninger.

Det er svært for os mennesker at begå fejl.

Det er os biologisk imod, idet vi i os har en form for selvbeskyttelse, der gør, at vi holder os lidt tilbage for ikke at blive gjort til grin, blive ugleset eller i yderste konsekvens blevet udstødt af gruppen. Det er noget, vi har med os fra jæger-samler-samfundet, hvor udstødelse fra gruppen var lig med den visse død for den enkelte.

Vi står derfor overfor det paradoks, at vi har brug for at begå flere fejl for at lykkes, men vi kan ikke lide at fejle, så hvad gør vi?

For det første er det vigtigt, at vi opbygger en psykologisk tryg kultur, hvor dét at fejle bliver noget naturligt, og hvor det anerkendes, at vi prøver noget kvalificeret.

Vi skal gøre fejlene til et fælles anliggende og som noget udenfor den enkelte, så vi ikke individuelt rammes negativt af at fejle. Tværtimod skal det ses som en kollektiv styrke, at vi har lært noget som organisation igennem en fejl.

Vi skal værdsætte det sårbare, der kan være i at fejle ved at se på det kæmpe udviklingspotentiale, der netop kan være i det sårbare. Vi skal lære i fællesskab at lykkes og at mestre kollektivt ved at skabe disse trygge, om end ambitiøse, miljøer.

For det andet er det vigtigt at forstå, at en nulfejlskultur er lige så ugunstig som en kultur, der ikke skelner mellem sine fejl. Fejl er nemlig ikke bare fejl!Amy Edmondsen, der netop er kåret til verdens mest indflydelsesrige ledelsestænker, skelner i sin nye bog ”Den rigtige slags forkert” mellem tre forskellige typer fejl:

- Forebyggelige fejl er grundlæggende fejl, som opstår, hvis vi afviger fra proceduren eller systemet, hvis der ikke er et system, eller systemet er mangelfuldt.

- Komplekse fejl er et samspil mellem flere faktorer. Det er ofte flere fejl, der på usædvanlig vis sker samtidig, og som fører til et uønsket og ofte uheldigt resultat. Det er fejl, som man måske slet ikke kunne forestille sig overhovedet kunne ske.

- Intelligente fejl foregår i usikre kontekster, hvor opgaven er ny, kompleks og ikke har én løsning. Vi må med den foreliggende viden prøve os frem sammen for at erhverve os ny viden som en nødvendighed for opgaveløsningen.

De forebyggelige fejl skal vi eliminere ved at skabe systemer, der virker og sikre, at de følges. De komplekse fejl skal reduceres, selv om de kan være svære at forudse, før de er indtruffet første gang.

De intelligente fejl skal vi derimod begå flere af – for det er disse fejl, der fører til gode løsninger på de vilde problemer uden en bestemt løsning.

Vi skal med andre ord lære at begå de rigtige fejl og fremelske en kultur, der inviterer til i fællesskab at begå intelligente fejl og foretage kvalificerede afprøvninger!