Vigeur opsummerer: Aalborg Portlands CO2

Hvem er de? 

Danmarks største CO2 udleder. Uden sammenligning. Derudover er de Danmarks eneste cementfabrik med hovedsæde i Aalborg. De er verdenskendte for Aalborg White, deres hvide cement, som blandt andet er blevet brugt som en del af OL-byen i London.

Fabrikken i Aalborg producerer årligt 2,3 millioner tons cement fordelt på grå og hvid cement.

Derudover vil onde tunger mene, at fabrikken er lidt en darling for vores aalborgensiske statsminister, efter at hun tilbage i 2018 til Dansk Industris årsmøde sagde følgende:

”Som aalborgenser, jeg kommer til at hægte mig fast på Portland, før nogen får lov til at lukke det.”

Et budskab, der var ekko i, da hun i 2019 efter folketingsvalget udtalte i et interview med Børsen, at ”vi kommer ikke til at lukke Aalborg Portland. Vi er en stolt industrination.”

Hvordan står det så til med den CO2 udledning? 

Jamen ikke så godt. Og det er mildt sagt. For hvis man skal nå titlen, som Danmarks største CO2-udleder, skal der alligevel noget til. To millioner tons udledt CO2 om året bliver det til i Portlands tilfælde.

Hvad vil regeringen? 

I april 2022 lovede statsminister Mette Frederiksen, i forbindelse med regeringens udspil til en ny CO2-afgift, at bevare Aalborg Portland – og det til trods for, at det potentielt vil koste samfundet dyrt. Op mod 725 millioner kroner årligt, for at være mere præcis.

I udspillet foreslår regeringen, at virksomheder, der ikke er omfattet af EU´s kvote-handelssystem, bliver pålagt en afgift på 750 kroner per udledt ton CO2 fra 2030. Dog med den undtagelse, at virksomheder der arbejder med mineralogiske processer, slipper med en dansk afgift på 100 kroner, da de samtidigt skal betale EU-kvoteprisen på tilsvarende 750 kroner. Altså virksomheder som Aalborg Portland. En forskel på 650 kroner per udledt ton CO2, hvilket kan mærkes, når ens udslip er i samme kaliber som Portlands.

Hvad vil Aalborg Portland? 

Først og fremmest skal den nye grønne skattereform, hvori CO2-afgiften indgår, godkendes. Netop nu kører forhandlingerne på højtryk, og de utålmodige borgere får forhåbentligt snart udløst spændingen.

Imellem tiden har Aalborg Portland dog selv grebet depechen.

De har netop meldt ud, at de sætter ambitionerne for en CO2-reduktion højere end forventet.

Uanset hvor meget virksomheden producerer, vil den maksimalt udlede 600.000 ton CO2 i 2030, skriver Aalborg Portland i en pressemeddelelse.

Det svarer til en reduktion på 73 procent i forhold til udledningen i dag.

Dog stiller Aalborg Portland én særlig betingelse, hvis fabrikken skal komme i mål med den nye ambitiøse reduktion; de kræver økonomisk støtte til fangst og lagring af CO2.

Er den nye målsætning realistisk?  

Ja og nej. Her er hvorfor:

Portlands reduktion skal komme ad to veje. Den ene er, at Aalborg Portland vil afløse deres brug af kul og koks med biogas, naturgas og biomasse. Den anden vej kræver mere hjælp udefra. Aalborg Portland vil satse på CO2-fangst og lagring, også kaldet Carbon Capture and Storage (CCS). CCS virker i grove træk ved at indfange CO2 og deponere den i undergrunden.

Problemet er, at teknologien til netop denne løsning ikke helt er klar. Derfor vil det kræve en udvikling af CCS-teknologierne, hvis Portland skal kunne basere CO2-reduktionen på denne metode.

En udvikling, der ikke er gratis. Tværtimod. Og Aalborg Portland har derfor sat det krav, at regeringen, i et større eller mindre omfang, skal dele regningen. Netop hvor stort et beløb Aalborg Portland kræver i medfinansiering, er ikke meldt ud.

Så lige nu er bolden stadig i luften, og om regeringen griber den er fortsat uvist.

Spørgsmålet er nu, om der er politisk vilje til at understøtte Aalborg Portlands grønne omstilling økonomisk, eller om de skal løse problemet selv?