Så skete det endelig – Krudten genåbner!
4. marts 2025
Efter en alt for lang proces er dagen endelig kommet – produktionen på Krudten ved Elling genoptages.
Det er netop blevet bekræftet på dagens pressemøde, hvor forsvarsminister Troels Lund Poulsen anoncerede, at det norsk-finske selskab Nammo AS nu skal stå i spidsen for ammunitionsproduktionen på fabrikken.
Nammo er en internationalt anerkendt virksomhed med mere end 3500 ansatte og en stærk ekspertise inden for ammunition til automatrifler, jagerfly og artilleri.
I DI Vendsyssels bestyrelse glæder vi os over nyheden og byder Nammo varmt velkommen til regionen.
Genåbningen af Krudten er en markant og vigtig milepæl for Nordjylland, som understreger regionens store potentiale i opbygningen af den nationale forsvarsindustri.