Regnskabsoverblik

Overblik: Her er ugens regnskaber fra nordjyske virksomheder

Ugen har budt på overskud til blandt andre en tidligere deltager af Løvens Hule og en landsbrugsvirksomhed. Her får du hele overblikket over ugens regnskaber.

Arkivfoto: Torben Hansen

Nyt overskud til tidligere Løvens Hule-virksomhed 

I det forskudte regnskab for 2023 og 2024 leverede Urban - Hald ApS et overskud på 1,9 millioner kroner. 

Virksomheden leverer microcement, trægulve og facademaling til erhverv og private. 

I 2022 deltog direktørerne Lasse Hald og Daniel Urbaniak i DR-programmet Løvens Hule, hvor de fik en investering fra Christian Arnstedt og Jacob Risgaard. 

I forrige regnskab endte overskuddet på 2,8 millioner kroner. 

Virksomheden har en egenkapital på 7,6 millioner kroner. 

Brille-butik leverer endnu engang sorte tal på bundlinjen 

Brillebutikken Ganer & Robenhagen har et overskud på 2,7 millioner kroner. 

Det viser det netop offentliggjorte regnskab fra Ganer & ROBENHAGEN. Nordjydsk Kontaktlinseklinik A/S, der står bag butikken.

I forrige regnskab lød overskuddet ligeledes på 2,7 millioner kroner. 

Egenkapitalen lyder på 4,7 millioner kroner. 

Virksomheden har otte ansatte i butikken i Aalborg.

Tømrervirksomhed går fra røde til sorte tal på bundlinjen 

Efter ét år med underskud er Hvilsom TØMRER- Og Snedkerforretning ApS tilsyneladende igen på ret køl.

I det forskudte regnskab fra 2023 til 2024 leverer tømrervirksomheden et overskud på 327.000 kroner. 

Forrige regnskab endte med et underskud på 44.000 kroner. 

I både 2021 og 2022 lød overskuddet på omkring en million kroner.

Hobro-virksomheden har en egenkapital på 483.000 kroner. 

Millionoverskud til landbrugsvirksomhed 

I 2023 havde Rokkedahl Landbrug A/S et overskud på 5,2 millioner kroner. 

Det viser det netop offentliggjorte regnskab. 

Landbruget er en del af Rokkedahl-koncernen, der også tæller Rokkedahl Slagteri ApS, Rokkedahl Landbrug Økologi ApS, Rokkedahl Energi Aps og Rokkedahl Food Aps. 

I 2022 havde Rokkedahl Landbrug et overskud på 7,7 millioner kroner. 

Selskabets egenkapital lyder på 102,7 millioner kroner.

Endnu et overskud hos fiske-investor

Serpia Salmon ApS lander et overskud på 1,3 millioner kroner. 

Virksomheden specialiserer sig i at investere i norsk laks. 

I forrige regnskab havde selskabet et overskud på 2,5 millioner kroner. 

Egenkapitalen ligger på 5,8 millioner kroner. 

IT-virksomhed med sorte tal på bundlinjen 

PM-Solutions ApS leverer et overskud på 1,1 millioner kroner. 

Det viser det netop offentliggjorte regnskab. 

Virksomheden sælger IT-løsninger til erhvervslivet. 

I forrige regnskab lød overskuddet på 634.000 kroner. 

Selskabet har seks ansatte og en egenkapital på 843.000 kroner. 

Sådan har vi gjort

Oplysningerne til denne artikel stammer fra CVR-registret.

Artiklen har til formål at give et overblik over de regnskaber fra nordjyske virksomheder, der er blevet offentliggjort mellem 19.-23. august 2024.