Ja, vi skal klappe ad mænd, der holder barsel. Og ad kvinderne, der giver dem lov
Kommentar

Ja, vi skal klappe ad mænd, der holder barsel. Og ad kvinderne, der giver dem lov

Vi skal hylde de gode eksempler, så familierne kan lære af unge pionerer, skriver Vigeur-journalist Caroline Bundgaard i denne kommentar. Og loven kan hjælpe os.

Foto: Henrik Bo
25. oktober 2022

Mænd skal nok tage den barsel, der er nødvendig. Staten skal stoppe med at blande sig. Lad nu familierne styre det selv.

Det lader til at være den populære holdning, når øremærket barsel debatteres i glødende kommentarspor.

Jeg synes, det er en dejlig tanke. Ligesom det er en dejlig tanke at kunne tappe iskold hvedeøl direkte fra min vandhane. Ikke desto mindre er den utopisk.

Ifølge den globale Gender Gap Report vil der gå 151 år, før mænd og kvinder har økonomisk ligestilling, hvis vi fortsætter i samme tempo som nu.

Men Skandinavien ligger i front, gjalder de kritiske røster. Og til dels har de ret.

Sverige indtager en fornem 5. plads, men der skal tilføjes endnu et ciffer, før vi finder Danmark på en himmelråbende 54. plads.

Ifølge den globale Gender Gap Report vil der gå 151 år, før mænd og kvinder har økonomisk ligestilling, hvis vi fortsætter i samme tempo som nu.
Caroline Bundgaard, journalist på Vigeur

Der er mange grunde til, at vi ikke har økonomisk ligestilling i Danmark – og én af dem er, at det også i 2022 er kvinderne, der tager langt størstedelen af barslen. Og som skruer mest ned for karrieren, mens børnene er små.

Hvordan kommer vi problemet til livs, når vi ikke er lykkedes med det i de 142 år, der er gået, siden gifte kvinder fik ret til at hæve og administrere deres egen løn?

Desværre ved hjælp af statslig indgriben som øremærket barsel. Ved at endnu flere arbejdspladser tager ansvar for mænds barselsvilkår og ligestiller dem med kvindernes. Ved at sikre en fair fordeling af pensionsopsparingen i vores parforhold.

Og så skal vi hylde de gode eksempler, så familierne kan lære af unge pionerer – og ikke af patriarkaterne ude i patriciervillaerne.

Derfor bringer Vigeur historien om 30-årige Mikkel Færgemand, der er dybt ambitiøs på arbejdet, og som holder barsel hver fredag med sine børn på to og fem:

“Skal vi nu rose mændene, fordi de tager del i børneopdragelsen?” spørger en bruger på Facebook.

“Jeg tænker, at der er utroligt mange dybt ambitiøse kvinder, der har truffet lignende valg. Dog uden klapsalver,” konstaterer en anden.

På Vigeur hylder vi også kvinder, der indretter deres arbejdsliv på børnenes præmisser. Og kvinder, der indretter deres arbejdsliv på helt egne præmisser.

Men vi insisterer også på at fortælle historien om mænd som Mikkel Færgemand.

Til inspiration for arbejdspladserne, der skal støtte deres medarbejdere. Til inspiration for andre mænd, der står over for en barsel. Og til inspiration for de kvinder, der skal give dem lov.

For pilen peger også indad.

Biologisk er vi bedst til at bære og amme barnet. Men derefter er faren akkurat lige så god til at afkode og opfylde barnets behov.
Caroline Bundgaard, journalist på Vigeur

Jeg kender lidt for mange mødre, der mener at være den bedste omsorgsperson for deres barn, til at det statistisk set kan være rigtigt.

Biologisk er vi bedst til at bære og amme barnet. Men derefter er faren akkurat lige så god til at afkode og opfylde barnets behov – hvis han får mulighed for at lære sit barn rigtigt at kende.

Derfor er barselsloven ikke et statsligt omsorgssvigt. Den er åbenlyst heller ikke perfekt. Men den er et skridt i den rigtige retning, hvis vi gerne vil fremme ligestilling i hjemmet.

Det er vel fair at forlange, når jeg forlanger ligestilling på min arbejdsplads.