Mads Duedahl savner ros til ansatte: Den offentlige debat dræner dem

I formatet Lederens Løsning giver vi spalteplads til ambitiøse nordjyder, så de har mulighed for at fortælle om en aktuel problemstilling eller udfordring i deres arbejdsliv. Vores eneste krav er, at deres bidrag også skal indeholde en mulig løsning på problemet.

Denne tekst er skrevet af regionsrådsformand for Region Nordjylland, Mads Duedahl.

Et hospitalsbyggeri, som er kørt af sporet.

En pukkel af udskudte behandlinger og lange ventelister i kølvandet på en pandemi.

Et sundhedsbudget, som allerede ved årets begyndelse er overskredet, blandt andet fordi det er udhulet af både inflation og stigende medicinpriser.

Som regionsrådsformand i dagens Danmark behøver man ikke selv opfinde udfordringerne. Man kan være helt tryg ved, at de er der – helt af sig selv – når man slår øjnene op til en ny dag.

Til gengæld kommer løsningerne sjældent på samme måde af sig selv. Desværre.

Løsninger kræver arbejde. Det kræver svære prioriteringer. Det kræver samarbejde. Og ikke mindst så kræver det tid at omstille.

Både når det gælder de komplekse strukturelle problematikker, som for eksempel at geare vores sundhedsvæsen til en fremtid med flere ældre, flere borgere med kroniske sygdomme og dyrere og mere avancerede behandlings- og medicintyper. Men også når det handler om at takle her-og-nu opgaver som for eksempel at få et byggeri eller et budget tilbage på ret kurs.

Det pres, der naturligt møder vores sundhedsvæsen, resulterer desværre i et mediebillede, der er fyldt med alle typer af udfordringer i sundhedsvæsenet. Og desværre kommer alle nuancer ikke altid til udtryk. Især på de sociale medier, der har åbent 24/7, og hvor man ikke behøver tælle til 10, inden man poster, sker det, at en fjer bliver til fem høns.

Eksempelvis kunne man til tider foranlediges til at tro, at vores sygehusbyggeri aldrig bliver færdigt og nærmest burde rages ned, og byggeriet påbegyndes fra start. Heldigvis ser fremtiden dog mere lys ud, end man måske kunne forvente, hvis man skulle tro de sociale medier.

For vi har i samarbejde med sundhedsministeriet fået en aftale i stand om finansiering af overskridelsen af budgettet. Og indtil videre ser den reviderede tidsplan ud til at holde. Det vil sige, at vi sigter efter indflytning i 2026, hvorfor både medarbejdere, patienter og pårørende har noget at se frem til.

Og ser man objektivt på resultaterne i vores sundhedsvæsen, så har vi nordjyder god grund til at være stolte. Nordjyderne har et sundhedsvæsen, der ikke blot fungerer, men som i 2023 leverede landets bedste kræftpakkeforløb.

Vi var landets førende til at overholde udredningsretten og vores hospitaler indførte udvidet behandlingsansvar til 72 timer efter udskrivelse, således at vi nu i langt højere grad kan hjælpe borgerne, efter de er kommet hjem fra hospitalet.

Jeg møder ofte taknemlige borgere, der har fået fantastisk hjælp, når uheldet var ude, og der var brug for sundhedsvæsenet. Jeg møder kræftpatienter, der glæder sig over at blive helbredt fra en forfærdelig sygdom, som tidligere generationer ikke kunne overleve. Og jeg møder ældre medborgere, der i dag får en hjælp, der giver dem flere gode leveår, end man tidligere kunne forvente.

Men trods disse fornemme resultater fylder de svære sager om ventetider og fejlslagne behandlinger desværre den offentlige dagsorden. Og det lægger sig som en tung dyne over vores dygtige medarbejdere, når al offentlig omtale stort set handler om problemer, og ikke om de utrolige landvindinger sundhedsvæsenet har skabt de seneste årtier.

Og som Regionsrådsformand og topledelse i en region er det en enorm ledelsesmæssig udfordring at kommunikerer den fortjente ros og optimisme ud til alle vores dygtige medarbejdere i det nordjyske sundhedsvæsen, når offentligheden ofte har et helt andet billede af virkeligheden.

Af den grund har jeg et håb om, at nordjyderne i fremtiden vil give en hjælpende hånd med at sende en fortjent ros ud til samtlige medarbejdere i det nordjyske sundhedsvæsen. For det er trods alt mennesker imellem, at man får den største anerkendelse.

Lov mig derfor at give jeres lokale lægesekretær, sygeplejerske, læge eller andet sundhedspersonale et klap på skulderen næste gang, I kommer forbi sygehuset. Og lov at nikke anerkendende til føreren af ambulancen, og hold pænt til siden, næste gang I ser en ambulance trodse is og sne for at komme lynhurtigt frem og redde liv.

Mange af hverdagens helte er ansat i sundhedsvæsenet, og de fortjener den største tak, også selvom det nok ikke altid føles sådan, når man betragter den offentlige debat.