Arbejdspladsen

Det virker harmløst med sommer- og vintertid. Men det er det langt fra, mener Camilla Kring

Alle planter, dyr og mennesker på jorden har et masterur i hjernen, som styrer alle kropslige processer. Men hvad sker der, når vi ændrer på tiden? Det har civilingeniør og anvendt kronobiolog Camilla Kring et godt bud på.

Foto fra Learning Day

“Det lyder så dejligt at tale om “sommertid” - og hvem elsker ikke lange lyse sommeraftener? Men vi bør simpelthen afholde os fra at stille på urene, for det er ikke godt for mennesker.”

Sådan siger Camilla Kring, der er civilingeniør og anvendt kronobiolog, og hun er - som kronobiologer verden over - fortaler for at afskaffe  “sommertid” og “vintertid”.

Eller “daylight saving time” og “standard tid”, som Camilla Kring ynder at kalde det - for netop ikke at romantisere begreberne.

For det selvom de fleste af os nød at kunne sove en time længere natten til søndag, er det langt fra en harmløs øvelse at stille på urene to gange om året.

Grundlæggende rokker det nemlig ved de urgamle processer i hjernen - og det skal man ikke spøge med, for det kan gøre os mere sårbare over for infektion, kræft, fedme, type 2-diabetes og hjertesygdomme.

Foto: Per Gudmann

“Forskningen viser, at der helbredsmæssigt er mange negative ting forbundet med at dreje på urskiven. Eksempelvis kan vi se, at der på globalt plan sker flere hjertetilfælde og bilulykker i forbindelse med, at vi om foråret stiller uret en time frem,” siger Camilla Kring.

Når det ikke bare er en simpel sag at dreje på urskiven, skyldes det, at mennesket er et biologisk væsen.

Kroppen følger solens gang - uanset hvor meget vi stiller på urskiven
Camilla Kring, anvendt kronobiolog

“Vi lever på planet jorden. Og alle planter, dyr og mennesker på jorden har et masterur i hjernen, som styrer alle kropslige processer,” siger Camilla Kring og tilføjer:

“Masteruret tager udgangspunkt i lyset fra solen. Derfor følger kroppen solens gang - uanset hvor meget vi stiller på urskiven,” siger Camilla Kring.

Helt fra skabelsen af de første levende væsener for flere hundrede millioner år siden, har det indre ur haft til formål at synkronisere os til jordens rotation omkring sin egen akse.

Trods evolution sidder der stadig receptorer i vores øjne, hvis eneste formål er at opfange solens lys for at sende signaler videre til vores indre ur, så vi kan finde ud af, hvilken tid på døgnet det er.

Foto: Andreas Houmann

“På den måde følger kroppen solens gang - uanset hvordan vi stiller urskiven.”

Ifølge Camilla Kring skal vi skelne mellem “soltid” og “social tid”.

Social tid er noget, som vi mennesker definerer. Det kan være social tid, at man skal møde i skolen klokken 8 - eller at vi har bestemt os for et interview klokken 13. Så der er masser af god koordinering i social tid,” siger Camilla Kring.

Social tid er noget, man kan beslutte - som man har besluttet med “Daylight Saving Time” og “Standard Tid”.

Det har altså konsekvenser at leve ude af takt med vores indre ur
Camilla Kring, anvendt kronobiolog

Men det er ikke godt for helbred og ulykkesstatistikker. Derfor arbejder kronobiologer over hele verden også for at afskaffe “Daylight Saving Time”.

“Kroppen følger solens ur. Den følger ikke det sociale ur. Og det har altså konsekvenser at leve ude af takt med vores indre ur,” fastslår Camilla Kring.

Men faktisk spiller vores biologi ikke bare ind i forhold til sommertid og vintertid. I det hele taget betyder det noget for vores helbred og indlæringskapacitet, at vi kan få lov til at leve i takt med vores biologiske ur. Derfor er mødetider heller ikke uden betydning.

Fakta om sommertid

Sommertid blev indført første gang i Østrig og Tyskland 30. april 1916 for at spare energi, der var knap på grund af Første Verdenskrig. En række andre europæiske lande, herunder Danmark, fulgte trop 21. maj samme år.

Sidenhen har sommertid været afskaffet og genindført flere gange i Danmark. Først i 1980 blev det indført permanent.

Ca. 70 lande benytter sig i dag af sommertid og vintertid, herunder alle landene EU.

Kilde: DMI

Ifølge Camilla Kring er hele 83 procent af verdens befolkning - i Europa, USA og Asien - nødt til at afbryde søvnen før tid for at gå på arbejde eller i skole.

Fordelingen af ​​døgnrytmer varierer på samme måde som nogle mennesker er høje, andre lave. Variationerne spænder fra det ekstreme A-menneske, som går meget tidligt i seng og står meget tidligt op - til det ekstreme B-menneske, som går sent meget i seng og står meget sent op.

Hvis du vil læse mere om betydningen af at leve i takt med sin biologi, kan du læse denne artikel, der handler om et arbejdsmarked, som stadig er indrettet på A-menneskenes præmisser: