Se listen: I disse brancher er medarbejdere over 50 mest tilfredse
Øverst på listen er flere medarbejdere i hvide kitler, mens pædagoger, produktionsmedarbejdere og SOSU’er befinder sig nederst. Læs med i artiklen og se, om de +50-årige er tilfredse i din jobgruppe.
Der er stor forskel på, hvor stor tilfredsheden er på tværs af jobgrupper.
Det viser en analyse fra forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv. Her sammenligner forskere jobtilfredsheden blandt 14.690 beskæftigede +50-årige i Danmark.
Det er mundet ud i en liste, som rummer 56 jobgrupper.
Lægerne topper listen med et gennemsnit på 7,9 på en skala fra 0-10. I bunden af listen ligger blandt andet SOSU’er med et gennemsnit på 5,6.
Blandt de beskæftigede på tværs af alle jobgrupper er den gennemsnitlige jobtilfredshed 6,7.
Listen på de 56 jobgrupper viser, at det især er jobgrupper med fysisk eller psykisk krævende arbejde, eller en kombination af et hårdt både fysisk og psykisk arbejde, der generelt set har den laveste jobtilfredshed.
Det gælder for eksempel SOSU’er, pædagoger og lagerarbejdere.
Deltagerne er blevet spurgt ”Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?” og har herefter svaret med et tal fra 0 til 10, hvor 0 er ’meget utilfreds’, 5 er ’hverken tilfreds eller utilfreds’ og 10 er ’meget tilfreds’.
Herefter er der beregnet et vægtet gennemsnit på jobgruppe-niveau. Jobgrupper med stor statistisk usikkerhed er frasorteret og dermed ikke med på listen.
Analysen er lavet på baggrund af data fra medarbejderundersøgelsen i forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv. Der er anvendt statistiske vægte i forhold til alder, køn, uddannelse, region, herkomst, familietype, og familiens disponible indkomst, så resultaterne er repræsentative for målgrupperne i Danmark. Cirka 14.000 beskæftigede har svaret på spørgeskemaet i 2022.
SeniorArbejdsLiv er finansieret af TrygFonden.
”Jobtilfredshed er et samspil af mange faktorer. Det dækker både over, hvor fysisk hårdt arbejdet er, hvor god lønnen er og selvfølgelig, om det er et godt psykiske arbejdsmiljø. Det vil sige, om man har det godt med kollegerne og chefen, har indflydelse på arbejdet, får anerkendelse, når man gør det godt, og oplever, at arbejdet er meningsfyldt,” siger professor Lars L. Andersen, der er professor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
”Det er derfor vigtigt at sikre et godt arbejdsmiljø. Det kan for eksempel handle om at organisere arbejdet godt, bruge tekniske hjælpemidler til tunge løft, og at fremme positive faktorer i de psykiske arbejdsmiljøer, såsom anerkendelse, indflydelse og samarbejde. Det er nemlig nogle ting, som vi kan forbedre i praksis,” siger forskeren.
