Danskere deler deres lønsedler på sociale medier: “Der er én stor taber”
På det sociale medie Reddit deler vi vores lønsedler som aldrig før. Men hvad siger tendensen om os, og hvem gavner den? Det svarer ledelsesrådgiver og fremtidsforsker Jane Hovgaard på.
En ufaglært pædagogmedhjælper tjener 24.251 før skat. En læge med fem års anciennitet tjener 43.808 før skat. Og en fabrikschef med 20 medarbejdere tjener 63.000 før skat.
Det viser lønsedler, som medarbejderne anonymt har delt på det sociale medie Reddit.
En stigende tendens, som tillader brugerne at sammenligne sig med hinanden og diskutere i kommentarsporet, om vedkommende får den rigtige løn.
Ifølge ledelsesrådgiver og fremtidsforsker Jane Hovgaard er det et stille opgør med tabuet om løn, som kun efterlader én reel taber. Men hun appellerer også til, at vi passer godt på os selv i processen.
Der er ikke nogen, der køber dig. De køber den ydelse, du leverer – eller den opgave, du løser. Og det har en værdi, som gerne skal afspejles i lønnen.
Sammenligning slider på selvværdet
Jane Hovgaard kalder mennesket et hierarkisk dyr, som helt instinktivt er optaget af, hvem der er bedst.
Men det er paradoksalt, fordi sammenligning også slider på vores selvværd:
“Vi har en kultur, hvor arbejdet ofte er identitetsskabende. Og derfor bliver mit værd på én eller anden måde kædet sammen med, hvor meget jeg tjener.”
Dén kobling skal vi afholde os fra at lave, lyder appellen fra fremtidsforskeren.
“For der er ikke nogen, der køber dig. De køber den ydelse, du leverer – eller den opgave, du løser. Det har en værdi, som gerne skal afspejles i lønnen.”
Og her kan andres lønsedler altså være med til at give os et referencepunkt.
Vi dypper tæerne i et brusende hav
En undersøgelse fra fagforeningen IDA viser, at kun hvert fjerde medlem taler om løn med sine egne kollegaer.
Varsomheden skyldes ifølge Jane Hovgaard, at der er noget helt andet på spil, når vi ikke kan gemme os bag et anonymt brugernavn på skærmen.
“Det kan skabe røre på en arbejdsplads at stille sig frem og sige, at jeg tjener 30.000 kroner. Og så siger din nærmeste kollega, at hun tjener 25.000. Eller 35.000.”
Men på flere sociale medier kan vi dyppe tæerne i det brusende hav – uden at risikere sanktioner fra vores arbejdsgiver:
“Jeg går ind i en flok, men står ikke ud som individ,” forklarer Jane Hovgaard. “Jeg støtter sagen, men stiller ikke mig selv op som skydeskive.”
Jane Hovgaard er udmærket klar over, at vi ifølge ligelønsloven har ret til at videregive oplysninger om vores løn. Men ledelsesrådgiveren og fremtidsforskeren påpeger, at der – desværre – er mange måder at sanktionere på:
“Det kan godt være, du ikke bliver afskediget. Men det kan være, at arbejdsgiveren fryser dig ude fra de fede opgaver,” siger hun som eksempel.
Et udstillingsvindue for (manglende) ligeløn
Når vi er transparente omkring vores løn, er der nemlig kun én reel taber ifølge Jane Hovgaard:
“Det er groft sagt patriarkatet.”
Vi skal nemlig spørge os selv, hvem der har gavn af, at lønninger bliver holdt hemmelige:
“Og det er de mest rige og magtfulde. Enten fordi de selv får en uforholdsmæssig høj løn, eller fordi de som virksomhedsejere slipper afsted med at aflønne deres medarbejdere for dårligt.”
Men når vi deler vores lønsedler med hinanden, har vi pludselig et udstillingsvindue, som viser, hvorvidt arbejdsgiveren generelt underbetaler sine medarbejdere. Eller underbetaler et specifikt køn.
Ifølge Jane Hovgaard klæder den viden os bedre på til vores næste lønforhandling – eller jobsamtale.
Ledelsesrådgiveren og fremtidsforskeren minder nemlig om, at vi befinder os i “arbejdstagers marked,” hvor vi har god mulighed for at søge videre, hvis vi ikke er tilfredse.
Solidariske opportunister?
“Mange bliver i dag beskyldt for at være opportunistiske og ikke fællesskabsorienterede,” siger Jane Hovgaard om særligt unge arbejdstagere.
Men den beskyldning køber hun ikke ind på.
Hun mener snarere, at vi som medarbejdere er blevet bedre til at bruge den magt, vi har, på en konstruktiv og solidarisk måde.
Jane Hovgaard mindes sygeplejerskernes opråb i 2017, hvor den daværende innovationsminister Sophie Løhde (V) udtalte, at offentligt ansatte havde fået for store lønstigninger sammenlignet med private.
Det udløste en reaktion fra den dengang 28-årige sygeplejerske Rikke Bæk Cramer, der delte sin lønseddel på Facebook. Og som snart fik opbakning fra et hav af offentligt ansatte under hashtagget #SophiesLønfest.
“Men med den tendens, vi ser nu, er det også højtlønnede privatansatte, som går ud og deler deres lønsedler,” siger Jane Hovgaard.
“Og det er enormt solidarisk, fordi de, ja, stiller hinandens nysgerrighed. Men de giver også andre et mere informeret grundlag at forhandle og træffe beslutninger ud fra.”
Det er en elefant, der skal spises i små bidder. Og når mange stemmer hvisker, så lyder det alligevel af noget.
En elefant skal spises i små bidder
Når brugere på Reddit deler deres lønsedler anonymt, er det typisk med information om alder, køn, uddannelse og anciennitet.
Kolde facts, der givetvis kan give indtryk af, at det er de eneste faktorer, som bør spille ind på lønnen.
Derfor minder Jane Hovgaard om, at det er et unuanceret billede, som ikke tager forbehold for, hvad der ellers giver værdi til en arbejdsplads og det kollegiale sammenhold.
“Men den her tendens er en rigtig god start i forhold til at skabe mere lige og rimelige lønninger. Det er en elefant, der skal spises i små bidder. Og når mange stemmer hvisker, så lyder det alligevel af noget.”
Derfor er fremtidsforskeren ikke i tvivl om, at debatten på sociale medier også smitter af på ledelsesgangene og direktionsbordene rundt i landet.
“Præcis som vi så det med diversitet i bestyrelserne, hvor det eneste incitament engang var virksomhedernes eget etiske kompas.”
Det var ude af kurs, indtil samfundsdebatten og lovgivningen hjalp det på vej, mener Jane Hovgaard.
“Og på samme måde er man nu nødt til at forholde sig til, om man som arbejdsgiver vil risikere at blive udstillet eller være selvvalgt transparent omkring sine lønninger. Og hvad man i så fald vil gøre ved uligheden.”
