Vi er mange, der drømmer om mere frihed i vores arbejdsliv. Læs bare her historien om Nanna Nørholm, som har valgt at arbejde 20 timer om ugen, men stadig ser sig selv som en ambitiøs og dygtig dyrlæge. Eller her om Maj og Torben, som har købt Nystrup Camping for at skabe et arbejdsliv, hvor de kan rejse rundt i verden hele vinteren.
Arbejdslivet er under forandring og vi drømmer om mere frihed. Den tendens har coronaen for alvor sat turbo på. Det viser en ny undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation.
Organisationen har spurgt sit medlemspanel, der består af privatansatte ledere, hvorvidt de oplever, at deres fuldtidsansatte medarbejdere ønsker at arbejde færre timer end de gjorde for tre år siden.
Ud af 1554 svar har hver anden leder én eller flere fuldtidsmedarbejdere, der ønsker færre timer.
Det er ganske opsigtsvækkende tal, fortæller Niklas Praefke, der er cheføkonom hos Ledernes Hovedorganisation. For som han pointerer, så viser tallene kun de medarbejdere, der rent faktisk har udtrykt over for deres leder, at de gerne vil arbejde færre timer. Det afspejler altså ikke alle dem, der går med en mere eller mindre konkret drøm om at gå ned i tid.
I denne Q&A har vi derfor talt med Niklas Praefke om positive og negative konsekvenser ved denne tendens.
Hvorfor er det netop nu, at denne tendens er blevet så udtalt?
’’Mange har taget deres liv op til overvejelse under coronaen, så jeg tror, at det har skubbet på udviklingen. Nogle har simpelthen fået øjnene op for, at fritid og frihed er enormt vigtigt for dem.
Det er dog en længere historisk tendens, at vi generelt arbejder færre og færre timer i takt med, at vi er blevet mere velstående. Fra 2000-2020 er vores gennemsnitlige arbejdstid faldet fra 1519 timer om året til 1388 timer, viser tal fra Finansministeriet. Det er knapt 11 timer mindre om måneden.
Jeg tror, at udviklingen fortsætter, og det indgår også i de langsigtede økonomiske prognoser.’’
Hvorfor ønsker flere medarbejdere færre timer? Og gør det samme sig gældende blandt lederne?
’’Der er formentlig flere forklaringer. Den helt store historiske forklaring er, at vi er blevet mere velstående, og dermed har bedre råd til at veksle arbejdstid til fritid. Det skyldes simpelthen, at vi er blevet mere produktive, så vi kan producere det samme på kortere tid.
En anden faktor kan være, at flere medarbejdere påskønner fritid højere end tidligere. Eksempelvis efter coronapandemien. Fra tidligere undersøgelser kan vi se, at de færreste har en forventning om, at de vil kunne gå ned i tid og stadig modtage det samme i løn. De veksler altså gerne højere løn for mere frihed.
I første omgang har vi kun spurgt medarbejderne og ikke lederne, men det er nærliggende at formode, at der også er flere ledere, der drømmer om færre timer på jobbet.’’
Er der negative konsekvenser ved denne tendens?
’’På den korte bane udfordrer det alt andet lige virksomhederne, hvis medarbejderne sætter handling bag ordene og går ned i tid. For arbejdsmarkedet er ekstremt presset i øjeblikket, og manglen på medarbejdere er stor. Den situation vil blot blive forværret.
For de offentlige finanser kan det også blive et stort problem. Danskernes arbejdstid er en vigtig parameter, når vi vurderer, om de offentlige finanser på lang sigt er holdbare eller ej. For de forventede skatteindtægter bliver alt andet lige mindre, hvis arbejdstiden sættes ned.
Så ser vi pludselig et fald i arbejdstiden, kan det slå revner i fundamentet under velfærdsstaten, som enten vil medføre, at det offentlige forbrug skal mindskes eller at skatter og afgifter skal øges. Derfor er det en udvikling, som vi skal følge meget nøje.
Vi bliver heldigvis mere produktive – blandt andet takket være ny teknologi – og det vil kunne opveje en del af de færre arbejdstimer. Det afhænger selvfølgelig af omfanget og hastigheden af omlægningen.’’
