Borgmesterkontoret har stået tomt. Men nu ved Lasse, hvad der skal kendetegne Aalborg som erhvervsby

“Undskyld, jeg kommer for sent,” siger borgmesteren med et smil, da han ankommer som den sidste til sit eget kontor.

Siden Lasse Frimand Jensen for præcis et år siden kunne hænge borgmesterkæden om halsen, har den yngste borgmester i Aalborgs historie haft travlt med at besøge virksomheder, borgere og institutioner.

“Jeg sidder vel herinde et par gange om ugen,” siger han om det prægtige kontor, der stadig er indrettet af hans forgænger.

Nu har Vigeur sat borgmesteren stævne for at spørge, hvad der skal kendetegne Aalborg som erhvervsby. Og hvordan Lasse Frimand Jensen vil bidrage til udviklingen.

Ét af svarene fandt han i Uganda.

“Vi skal være Danmarks bedste til at tage imod internationale arbejdstagere,” lyder en hjertesag for Lasse Frimand Jensen.

Ifølge borgmesteren skal vi vende den aftagende befolkningstilvækst og sikre en kompetent arbejdsstyrke til virksomheder i Aalborg og Nordjylland.

“Her er det en kæmpe forbedring, at man i dag kan bestille tid hos International House og få lavet alt sit papirarbejde på en halv time,” siger Lasse Frimand Jensen.

Han blev selv ansat i International House North Denmark i 2015 og mindes, hvordan tilflyttere dengang skulle rende mellem Borgerservice, Statsforvaltningen og Nordjyllands Politi. Bare til en start.

Men ifølge Lasse Frimand Jensen er vi stadig ikke dygtige nok til at tiltrække og tilknytte internationale talenter.

Som borgmester arbejder han blandt andet for at udvide de internationale tilbud på Skipper Clement Skolen og få genåbnet Aalborgs engelsksprogede uddannelser.

Som menneske opfordrer han til, at vi alle sammen hjælper internationale arbejdstagere med at falde til og få en ven.

“På dét punkt ligger Danmark nummer sjok, når der bliver lavet expat surveys. Lige under Kasakhstan,” siger borgmesteren, der ser værtsprogrammer og civilsamfundsaktiviteter som en del af løsningen.

Men Lasse Frimand Jensen ved også, hvor stor en rolle arbejdspladsen og gode kollegaer kan spille:

“Jeg har selv været i praktik på den danske ambassade i Uganda, og på min første arbejdsdag var der seks forskellige kollegaer, der inviterede mig hjem til middag. Den åbenhed betød alt for mig.”

Ifølge borgmesteren er bløde værdier blevet hård valuta for erhvervslivet.

Så når internationale arbejdstagere vælger Aalborg, er det også, fordi vi har et trygt og velfungerende system. At UNICEF har certificeret Aalborg som en børnevenlig kommune. Og at hele familien kan trives her.

“Og velfærd og erhverv er ikke hinandens modsætninger. Det er hinandens forudsætninger. Så vi er jo dybt afhængige af at have et erhvervsliv, der præsterer godt.”

Så hvilken type virksomheder skal kendetegne Aalborg som erhvervsby?

Lasse Frimand Jensen starter med at rose de virksomheder, der allerede bidrager tungt til kommunekassen og aalborgensiske arbejdspladser. Energihandelsvirksomheder som Centrica, Yggdrasil og Norlys Energy Trading for at nævne tre.

“Og så er det jo for mig den grønne omstilling, hvor vi har det store erhvervsfyrtårn CO2Vision, som kan blive Aalborgs nye værft,” spår borgmesteren.

“Hvis vi kan fange røggassen fra alle vores rygende skorstene her i byen og anvende til grønt brændstof – for eksempel i lufthavnen – så kan vi jo knække en afgørende kode. Ikke bare i Aalborg, men i hele verden.”

I samarbejde med Aalborg Universitet har kommunen også været med til at starte et større netværk for kunstig intelligens:

“Fordi vi tror på, at vi har nogle førerpositioner inden for IT og digitalisering, som vi kan udnytte til måske at blive hovedstaden for AI i erhvervslivet.”

Alligevel er det hverken digitalisering eller den grønne omstilling, borgmesteren peger på som sin største ahaoplevelse det seneste år.

“For mig har det været space,” siger han uden betænkningstid.

“Det er vildt, at vi er gået fra at være first mover på telekom-industrien til nu at gå forrest på satellitter og space. Der er så mange talenter, og der bliver lavet så vilde produkter lige her i Aalborg.”

Internationale talenter skal være med til at accelerere udviklingen. Men hvordan vil kommunen ellers bidrage?

Det lange svar står i erhvervsstrategien, som blev vedtaget i marts 2023 af et enstemmigt byråd.

Det korte svar er at være opstillingsparat, når der opstår en trend eller et behov ude i erhvervslivet. Og at indgå partnerskaber mellem det offentlige og private.

På sine virksomhedsbesøg hos Gatehouse og Space Inventor fandt borgmesteren ud af, at aktørerne i space og satellitter også savnede et fælles netværk. 

Det kunne kommunen og Aalborg Universitet hurtigt sætte i værk.

“Og på forsyningsområdet har vi jo Norbis Park, hvor vi stiller al vores infrastruktur til rådighed. Så er der nogle, der kan komme og innovere og skabe nye teknologier til den grønne omstilling af energisektoren,” siger Lasse Frimand Jensen. 

“Kommunen har noget infrastruktur, og SMV'erne har en anden hurtighed, risikovillighed og evne til at tænke nyt. Så jeg tror rigtig meget på, at det er i dét samarbejde, innovationen opstår.”

Borgmesteren lægger ikke skjul på, at han let lader sig begejstre.

“Og der er det jo vigtigt, at jeg har et team omkring mig, der også kan se hullerne i osten og de juridiske elementer.”

Men Lasse Frimand Jensen insisterer på at drømme stort. Og han slår gerne et større brød op, end byen kan bage nu og her.

For eksempel flankerede han en række erhvervs- og sportsaktører, da de i efteråret præsenterede de storstilede ambitioner om nye sports- og kulturarenaer i Aalborg.

Borgmesteren smiler til spørgsmålet, om det var en fejl.

“Det var en fejl i vores og min kommunikation, hvis folk troede, at der i morgen kommer et stadion med plads til 30.000 mennesker og en hal til 15.000.”

For Lasse Frimand Jensen var pressemødet snarere et udtryk for at turde tænke stort.

“Hvem vil være med til det? Og hvor kan vi så lande i fællesskab?” spørger han, inden han undskyldende skeler hen på uret.

Borgmesteren har et nyt virksomhedsbesøg i Nørresundby om tredive minutter.