Har du hørt om “Slow Mondays"? De kan give dig en hel anden start på arbejdsugen, mener Louise Sparf
Tendenser

Har du hørt om “Slow Mondays"? De kan give dig en hel anden start på arbejdsugen, mener Louise Sparf

Medarbejdere tappes for energi ved ugens begyndelse, når de mandag efter mandag skal deltage i møder, der gentages - uden at nogen kan huske hvorfor. I stedet bør de have frihed til at komme i gang med arbejdsugen på præcis den måde, der passer bedst til den enkelte. Det mener Louise Sparf, der er bestyrelses- og ledelsesrådgiver.

Foto: Martin Mydtskov
8. maj 2023

Kender du de møder, der holdes på mandage – og som ikke har retning, men som mest bare dukker op i kalenderen, netop fordi det er mandag? Det er møder, der suger energi på den dårlige måde - og som kan dræbe ethvert tilløb til kreativitet og virketrang. 

Arbejdspladserne bør i stedet indføre “Slow Mondays”, hvor medarbejderne får tid til at danne sig et overblik over ugens arbejdsopgaver - eller gå direkte i gang med den arbejdsopgave, som de har allermest lyst til at prioritere. 

Det mener Louise Sparf, der er bestyrelses- og ledelsesrådgiver - og arbejder for at fremme det meningsfulde og bæredygtige arbejdsliv. 

“Mandagen adskiller sig fra de andre dage i ugen ved, at den allerede begynder at poppe op i vores tanker søndag. Man bruger begrebet “Sunday Blues” om følelsen af ikke at kunne finde energi til en ny uge,” siger Louise Sparf. 

Men følelsen opstår mange gange, fordi medarbejderne mødes af en række pligtopgaver. Foruden møderne, der egentlig bare holdes, fordi det er mandag, kan det også være rutineopgaver, som udføres, uden at nogen længere kan huske hvorfor. 

“De allerfleste kan nok relatere til perioder i arbejdslivet, hvor de får en melankolsk følelse søndag aften, fordi de ikke orker endnu en mandag morgen med madpakker og børn, der skal afleveres - for at haste på arbejde til en chef eller en kollega, der stjæler ens energi og holder møder, der slukker al kreativitet,” siger Louise Sparf og tilføjer: 

“Og det er jo ikke den mest hensigtsmæssige måde at komme i gang med en helt ny uge på.” 

Hun støder ofte på medarbejdere, der søndag aften sætter sig til computeren for at få ro til at skabe overblik over den kommende arbejdsuge eller til at forberede en præsentation - i erkendelse af, at mandagene ofte er tapetseret med “pligtmøder” og tomgang. 

“Det er jo ikke rimeligt, at man skal bruge sine søndage til at være på forkant, fordi man ved, at mandagen mere eller mindre går med spild”. 

Hun har et helt konkret forslag til at imødekomme de massive folkelige bevægelser, der er opstået på bagkant af corona, som med nedlukninger og hjemmearbejde gav en mulighed for - nærmest kollektivt og globalt - at tage arbejdslivet op til revision.

Netop dé refleksioner har skabt verdensomspændende modbevægelser, der er et opgør med dén måde, vores arbejdsliv har udviklet sig de senere år. 

“The Great Resignation” er en tendens, hvor folk siger deres job op - i ambitionen om at få et mere bæredygtigt arbejdsliv. Og “Quiet Quitting”-bevægelsen er en bevægelse, der handler om at arbejde efter reglerne - og eksempelvis ikke åbne arbejdsmail uden for normal arbejdstid.

“Siden corona har der jo været nogle ret store samfundsbevægelser i gang. Visse ledere har set på dem med skepsis, men jeg ser “nedefra-og-op-bevægelser” som et sundhedstegn, der er stor grund til at lytte til,” siger Louise Sparf og tilføjer: 

“Man gør klogt i at tage det alvorligt, når den slags bobler op fra medarbejderniveau. Medarbejdere har ikke lyst til at være tilgængelige 24-7, og de har ikke lyst til at lade deres arbejdsliv stjæle deres nærvær. De vil have et andet tempo ind i deres liv.” 

Louise Sparf anbefaler derfor også virksomhedslederne at række ud til medarbejderne. 

“Lederne bør se det som en kæmpe mulighed for at lytte til, hvad medarbejderne reagerer på - frem for at sætte sig over i et hjørne og kigge fornærmet på dem.” 

Louise Sparf rådgiver derfor lederne til at indføre “Slow Mondays”, der skal give en blød opstart ind i arbejdsugen - frem for at medarbejderne møder en mur af møder, opgaver og arbejdspres. 

Idéen er for alvor blevet udbredt af amerikaneren Marisa Jo Mayes, der i en række Tiktok-videoer har talt om sine rolige mandage og døbt fænomenet ’Bare Minimum Monday’. 

I Louise Sparfs fortolkning af begrebet er det blevet til helt konkrete værktøjer, som lederne kan bruge. 

“Det handler eksempelvis om at kigge i mødekalenderen for at finde ud af, om man har for mange gentagelsesmøder, der egentlig ikke længere giver værdi, men bare støjer og skaber frustration. Det er altafgørende, at der ikke er noget “garbagetime”,” siger Louise Sparf og tilføjer: 

“Så “Slow Mondays” betyder ikke, at vi ikke skal arbejde, eller at vi bare skal sidde og glo ligeglade ud i luften. “Slow Mondays” er en måde at komme ind til kernen af, hvordan man som medarbejder kan arbejde smartest og skabe bedst muligt fokus.” 

Hun fik selv et wakeup call for et par år siden. Hun var leder i en stor og skandaleramt offentlig organisation - og indså en dag, hvordan hendes kolleger mistrivedes. 

Du kan læse artiklen her: 

De seneste par år har hun arbejdet som ledelsesrådgiver - og ser en positiv udvikling i forhold til danskerens arbejdsliv generelt. Hun oplever mange steder, at lederne er langt mere villige til at kigge på tendenserne og at tage dem alvorligt. 

Og det er også nødvendigt, mener hun. Dels fordi mange virksomheder oplever en gennemstrømning af medarbejdere (peoplewashing) - og derfor kan bruge “Slow mondays” i både rekruttering og fastholdelse.  

Her kan du læse om peoplewashing: 

Og dels fordi tallene for arbejdsrelateret stress fortsætter med at stige. Her kan du læse om betydningen af pauser: 

Her kan du læse om pauser:

“Antallet af mennesker, der rammes af arbejdsrelateret stress, stiger, og undersøgelser viser også, at 5 ud af 7 danskere går uengagerede på arbejde,” siger Louise Sparf og tilføjer:

Prøv Vigeur


Opret en gratis Vigeur Light-profil og læs videre. Med en Light-profil får du adgang til 5 artikler pr. måned.

Er du allerede abonnent?